// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Terje Formoe: Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Terje Formoe: Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant

Skrevet af den 30. juni 2020 – 05:31Ingen kommentarer

Alle vil have fingrene i den magiske diamant, for rygtet siger nemlig, at den kan opfylde dit højeste ønske, når der er fuldmåne.

Junglefyrsten Maga Kahn har endelig fået fingrene i den, og hans største ønske er at kunne tåle sol, da han lige nu kun kan leve i skyggen. Men inden han når at ønske, bliver diamanten stjålet af drengen Marco, som tager på flugt med Maga Kahn og hans abehær i hælene.

Men Maga Kahn er ikke den eneste, der vil have fat i den magiske diamant. Kaptajn Sabeltand og hans sørøvere er også på jagt efter diamanten, og det bliver til et intenst kapløb om, hvem der først får fat i diamanten og får sit ønske opfyldt.

Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant har biografpremiere i juni, og inden vi læste bogen, så min søn på 6 år og jeg reklame for filmen i biografen, så lykken var stor, da vi fik bogen i hånden, og vi har allerede læst den flere gange.

Bogen er rigtig sjov, og selvom karaktererne måske lyder lidt uhyggelige, er bogen ikke farlig eller uhyggelig.

Bogen er fyldt med store, flotte billeder fra filmen og den er oplagt at læse, inden turen går i biografen. Vi skal helt sikkert ind og se filmen også.

Kaptajn Sabeltand er en meget populær børnebogsfigur i Norge, men nu er han også kommet til Danmark både i bogform og på det store lærred. Både filmen og bogen henvender sig til alle børnefamilier og filmen er uden aldersbegrænsning.

Terje Formoe, Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant, Alvilda, oversat af Julie Bloch Korsemann, juni 2020, 113 sider.