// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sally Thorne: Min bedste fjende
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Sally Thorne: Min bedste fjende

Skrevet af den 5. juli 2020 – 05:19Ingen kommentarer

Lucy og Joshua er rivaler, der hader hinanden og bruger det meste af en arbejdsdag på at få hinanden ned med nakken ved spydige kommentarer, onde blikke eller ved at ignorere hinanden. De arbejder sammen på forlaget Bexley & Gamin, der tidligere var to forskellige forlag, men som nu er lagt sammen til et.

De er personlige assistenter for forlagets to direktører og den dag, hvor de hører om en forfremmelse, som de begge vil have fingre i starter krigen for alvor. Den lille søde Lucy og den høje, flotte – men arrogante Josh.

Mens de kæmper for at få opmærksomhed fra cheferne, får de også øjnene op for hinanden. Måske hader de slet ikke hinanden så meget og den gensidige tiltrækning er efterhånden til at tage og føle på og efterhånden sker der ting og sager, der får brillerne til at dugge.

Nu bruges alle kræfter på at holde forholdet hemmeligt, for de er stadig konkurrenter og kan de egentlig stole på, at den anden ikke stjæler alle de gode idéer.

”Min bedste fjende” er en sød, sjov, sexet, romantisk komedie. Det er helt perfekt at bogen er solgt til filmatisering, det bliver et sikkert hit. Det er et rigtigt godt bud på ferielæsning af den underholdende slags.

Bogen er skrevet af Sally Thorne og ”Min bedste fjende” er hendes debutroman. Den strøg straks ind på de australske bestsellerlister og er nu solgt i over 25 lande.

Sally Thorne, Min bedste fjende, oversat af Randi Bjerre Høfring, People´s Press, maj, 2020