Det er hedebølge i Quebec, og Armand Gamache er taget med sin kone til det storslåede Manoir Bellechasse for at slappe af efter sin seneste sag, men først og fremmest for at fejre deres 35-års bryllupsdag. De er dog ikke de eneste på hotellet, for den velhavende familien Finney har også indlogeret sig for at afholde en mindehøjtidelighed for deres afdøde mand og far.

Den meget observante Gamache afkoder hurtigt, at der bestemt ikke er mange varme følelser mellem medlemmerne i familien Finney, og nu afventer de kun, at den værste af dem alle, broren Plet, og hans ulidelige kone indfinder sig. Der venter dog Gamache noget af en overraskelse, da han møder Plet.

Kort efter mindehøjtideligheden må Gamache imidlertid på arbejde igen, da endnu et medlem af familien Finney findes død under mystiske omstændigheder. Gamache tilkalder sit hold, Beauvoir og Lacoste, for at finde ud af, om det var en ulykke eller mord. Da det viser sig at være mord, er Gamache, Beauvoir og Lacoste helt i vildrede, for mordmetoden er helt og aldeles umulig. Det kan ikke lade sig gøre, men alligevel står de med et lig og en sag, der skal opklares.

Louise Penny har skabt endnu et forrygende persongalleri i dette fjerde bind i serien om kriminalkommissær Armand Gamache. Jeg var lidt spændt på, om jeg ville “savne” Three Pines og dens indbyggere i denne bog, som for en gang skyld ikke foregår i den lille hyggelige landsby i Quebec, men Louise Penny formåede alligevel på smukkeste vis at inddrage landsbyen og indbyggerne, så de alligevel fik en central rolle i opklaringen af mordet.

Både familien Finney og de ansatte på hotellet er interessante karakterer, som jeg hele tiden gerne ville vide mere om. Og netop som jeg troede, jeg havde gennemskuet dem, så blev tingene vendt på hovedet. Familien Finney er den typiske stereotyp på en overklassefamilie, hvor de alle har hver deres særheder. De opfører de sig desuden ganske ubehøvlet over for alle – også hinanden – med de riges raffinerede finesse for at levere spydigheder med et englesmil på læben. Men selvom det er en stereotyp, fungerer det alligevel rigtig godt, fordi Penny formår at lave så mange spændende lag i sine karakterer. Historien er på den måde også en fortælling om svigt, skuffelser og om, at familier ikke altid er lykkelige under den pæne overflade.

Louise Penny er desuden fuldstændig fænomenal til at skildre omgivelserne og skabe en stemning så troværdig, at det er som at leve blandt bogens sider. Jeg kunne dufte den lækre mad, der blev lavet i køkkenet, og høre den tunge regn, der faldt i bogens dramatiske klimaks. Ja tak til meget mere Penny og gerne snart!

Louise Penny, Mord på Manoir Bellechasse, Hr. Ferdinand, 416 sider, oversat af Helena Fjelstrup Brennum, udkom 7. juli 2020