// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Fríða Ísberg: Kløe
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Noveller

Fríða Ísberg: Kløe

Skrevet af den 8. juni 2020 – 07:05Én kommentar

“Vi kan selvfølgelig ikke sige noget – vi må bare vente.” Sådan lyder anslaget til den første fortælling i den islandske forfatter, Frída Ísbergs novellesamling “Kløe”, der ganske velfortjent er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020.

Ordet “kløe”, der betyder “irritation af huden i form af en prikkende eller kriblende fornemmelse, der giver trang til kradse” er en genial titel. For novellesamlingen beskriver rammende og med kirurgs præcision en række forskellige hverdagssituationer, der irriterer os. Traditioner, der klinger hult, konflikter mellem generationer, fremmedgørelse, den næsten uopnåelige kærlighed, afhængighedens forbandelser og den dybe sorg. Det er så levende beskrevet, at læseren føler tæerne krumme sig fælt, når de (u)rimelige krav vi ubevidst stiller til os selv og hinanden reflekteres mesterligt i novellerne.

Bogen består af række korte, realistiske noveller, der hovedsageligt skildrer hverdagsproblemer, set fra de unges synespunkt. De dækker et bredt spektrum af temaer, som pigen, der skuffet går alene hjem efter en “glad” aften, og pludselig bliver bange for at blive overfaldet. Det er fine og rammende skildringer, og jeg er imponeret over, hvordan novellerne på hver deres måde poetisk og delikat skildrer de mange krav, som stilles til det moderne menneske. Man mærker kløen på egen krop, når folks grænser undersøges – og ikke mindst overskrides.

For eksempel kunne jeg næsten ikke bære at læse indledningsnovellen “Lysekronen”, der handler om et ungt par, der flytter ind hos hans forældre, fordi boligmarkedet er håbløst. De bor (naturligvis) for tæt, og det går dem alle på nerverne. Genialt beskriver novellen den stille frustration, den indestængte vrede, som især svigerforældrene føler, og kanaliserer over på sønnens kæreste:

“Det er svært at drikke kaffe i ro og mag med sin ægtefælle ægtefælle, når lysekronen dingler på den måde oven over en, frem og tilbage, frem og tilbage, når vi udmærket ved, at sådan skal den ikke dingle. Vi ser væk fra lyset og på hinanden, og siger ingenting. Prøver ikke at se dem for os, vores søns baller, eller hendes ansigt på puden, øjnene lukkede, munden åben, noget selvoptaget og selvglad i udtrykket, normalt ville vi aldrig tænke den tanke til ende, men det var hende der begyndte at snakke om klitoris og onani og kusser.”

Irritationen til trods slutter novellen ligeså lakonisk, som den starter: “‘Vi må bare vente’, og den anden svarer: Det må vi vel’.”

Novellerne er hamrende underholdende samtidig med, at de med stor psykologisk indsigt reflekterer over mange af de problemer, som alle før eller siden har haft inde på livet i en eller anden form; sex, parforhold, søgen efter kærlighed, skuffelse og undertrykkelse. Problemer, som de fleste kan spejle sig i, og det gør dem så meget desto stærkere.

Så hvis man vil vide, hvad der trykker især den unge generation og hvordan generationskløfter opstår, kan bogen varmt anbefales. Men jeg advarer om, at den får det til at klø over hele kroppen. Men måske, opdager du det først bagefter.

Fríða Ísberg: Kløe, Forlaget Torgard, maj 2020, 200 sider, oversat fra islandsk af Kim Lembek.

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.