Hvis du er til krimier med mere på hjerte end “blot” mord og efterforskning, vil Camilla Grebes nyeste bog være noget for dig. I Skyggejægeren giver Grebe os nemlig et rigtig interessant indblik i udviklingen i kvinders rolle i samfundet fra 1940’erne frem til i dag. Fire stærke kvinder forsøger over en lang årrække at opklare mysteriet om den såkaldte Sumpmorder – en mand der myrder enlige mødre ved at sømme dem fast til gulvet og knuse deres baghoved.

Bogen starter med et mord begået i 1944. Den prostituerede Märta bliver fundet myrdet i sit hjem. Morderen har sømmet hendes hænder fast til gulvet og banket hendes hoved i gulvet, til hun døde. Politisøsteren Elsie bliver taget med til gerningsstedet for at tage sig af den myrdede kvindes børn. Hun bliver dog selv offer for morderen, da han flygter fra stedet.

Ca. 30 år senere bliver endnu en kvinde fundet myrdet. Hun er blevet slået ihjel på samme måde som Märta 30 år tidligere. Britt-Marie, der lige er startet i politiet, bliver allernådigst involveret i efterforskningen, selvom hendes chef, den mandschauvinistiske Fagerberg, ikke synes, at kvinder hører til på arbejdsmarkedet og da slet ikke i politiet. Britt-Marie har en særlig personlig interesse i sagen, og da Fagerberg ikke vil lytte til hendes ideer, begynder hun sin egen efterforskning.

Da morderen 10 år senere slår til igen, bliver socialantropologen Hanne involveret i politiets efterforskning i forsøget på at lave en gerningsmandsprofil, så de kan fange morderen, inden han måske slår til igen. For hvad er det, der driver en mand til at myrde kvinder over så lang en årrække – eller er der måske slet ikke tale om samme gerningsmand?

I 2019 er sagen stadig ikke opklaret, men da der findes et skelet af en ung kvinde, som viser sig at have forbindelse til de gamle sager, sætter efterforskeren Malin alt ind på at få opklaret de gamle mord.

Lad det være sagt med det samme; Skyggejægeren er en fremragende krimi. Det er så velfortjent, at den er blevet udnævnt til Årets svenske krimi 2019. Selve plottet er rigtig godt udtænkt. Jeg var sikker på, at jeg havde luret det, men slutningen kom alligevel fuldstændig bag på mig. Mellem de fire kapitler om de fire kvinder får læseren baggrundsinformation og ledetråde fortalt af en alvidende fortæller. Det fungerer virkelig godt!

Ud over selve mordhistorien beskriver bogen også kvinders kamp for respekt og ligestilling i politiet gennem 75 år. Hver af de fire kvinder kæmper for at balancere karriere og familieliv, for at blive anerkendt for deres kompetencer og for at blive respekteret af deres chefer, deres kolleger og deres familie. Det er både spændende, oprørende og desværre også relevant. Jeg var også imponeret over Grebes evne til at skildre samfundet over så mange årtier, og det fungerer virkelig godt at lade historien udfolde sig over så lang tid, mens den røde tråd stadig bevares gennem bogen. Alt i alt er Skyggejægeren virkelig velskrevet – læs den!

Camilla Grebe, Skyggejægeren, Lindhardt & Ringhof, 432 sider, oversat af Charlotte A.E. Glahn, 12. marts 2020