Simon Kernick: Den hængte mand
Hvis du ligesom jeg sad med en følelse af, at du manglede afslutningen på Ray Masons seneste sag, så kan du glæde dig over, at fortsættelse allerede udkommer nu. Mason fortsætter sin jagt på gravpladsmorderne, og han er villig til at ofre alt for at se retfærdigheden ske fyldest.
Mason og Tina Boyd er blevet kærester efter Gravplads-sagen. Der er dog ingen af dem, der kan lade sagen ligge, da morderne slap væk og endnu ikke er stillet til ansvar.
Mason og hans makker, Dan Watts, er på jagt efter ejeren af den ejendom, som gravpladsen lå på, Hugh Manning. Han er imidlertid stukket af, og da det lykkes dem at opspore ham i en lille landsby, finder de hans kone myrdet og et angiveligt selvmordsbrev fra ham. De tror dog ikke på, at han har taget livet af sig. Spørgsmålet er bare, om han er stukket af, eller om gravpladsmorderne har fundet ham før politiet.
Tina gør sig sine egne opdagelser om sagen, og sammen forsøger de at lægge puslespillet. Jo flere brikker de finder, jo mere overbevist er Mason om, at Hugh Manning kan være nøglen til det hele. Da Manning kontakter Mason for at overgive sig med krav om vidnebeskyttelse, er Mason derfor villig til at køre solo og overtræde loven med hjælp fra sine få gode venner. Men hvem kan han egentlig stole på?
I Den hængte mand ved man hele tiden, hvem morderne er – det er blot et spørgsmål om, hvad de kan finde på, og om Mason vil få held til at finde beviser mod dem for alle deres modbydelige forbrydelser. Bogen er en vellykket opfølger til Gravpladsen, hvor spændingen fastholdes til sidste side. Den har ligesom den første bog i serien en noget åben slutning, så jeg er meget spændt på, hvad der sker med Ray Mason fremadrettet.
Som karakter er Ray Mason lidt atypisk, hvilket gør ham interessant, og i forhold til første bog er der virkelig sket noget med hans evne til at danne relationer til andre mennesker. Han handler stadig impulsivt og overilet, men nu ligger der nogle andre bevæggrunde bag.
Jeg syntes desværre, at oversættelsen lod en del tilbage at ønske. Der var meget “danglish”, hvor jeg ikke var i tvivl om, hvad den engelske formulering havde været, og det trak altså ned i læseoplevelsen.
Selvom Den hængte mand fortsætter, hvor Gravpladsen slap, betyder det dog ikke, at de to bøger ikke kan læses uafhængigt af hinanden, men du vil nok få mest ud af at have læst Gravpladsen først. Du kan læse anmeldelsen af Gravpladsen her. Simon Kernick kommer desuden på Krimimessen 2020, hvor du har mulighed for at møde ham.
Hvis du i øvrigt er til engelske krimier, kan jeg også varmt anbefale Peter James’ serie om Roy Grace.
Simon Kernick, Den hængte mand, Forlaget Jentas, 328 sider, oversat af Per Vadmand, februar 2020