// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Camilla Wandahl: De sidste vind-ulve
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Camilla Wandahl: De sidste vind-ulve

Skrevet af den 17. februar 2020 – 05:17Ingen kommentarer

Mange børn er glade for serier. Man kan let bare glide ind i bogen, kender universet og personerne og man skal kun koncentrere sig om historien.

Der findes heldigvis mange gode serier til de lidt øvede læsere og et rigtig godt bud – til både piger og drenge er serien ”De sidste vindulve”.

”En mystisk gave” er første bog i serien og her møder vi bøgernes hovedpersoner; den 12-årige Prins Wil, hans jævnaldrende kusine Adia, som han er vokset op med, Wills far Kongen og dennes bror og Adias far Sir Cort.

Kongen holder fest og Sir Cort er kommet med den mest opsigtsvækkende gave. Han påstår at han har fundet de 3 sidste Vindulve-æg i verden. Vindulve kan flyve og hører sammen med en udvalgt person. Kongen tror ikke rigtig på denne myte, men Will og Adia er alligevel nysgerrige og undersøger æggene nærmere.

De bliver opdaget af Sir Cort og det viser sig, at én af vindulve-æggene passer sammen med Will. Venskabet mellem ulv og dreng bliver straks sat på en prøve og det viser sig at Kongen er i fare.

De sidste vind-ulve er en spændende fantasy-serie om magi og venskab. Der er udkommet 3 bøger i serien, som alle er smukt illustreret af Morten Solgaard Pedersen. Serien indledes med “En mystisk gave”, herefter kommer “En falsk konge” og “en svævende ø”.

Bøgerne er skrevet af Camilla Wandahl, som har skrevet mere end 40 børne- og ungdomsbøger, siden hun debuterede med ”Hjerte i vente” i 2009.

Camilla Wandahl, De sidste vindulve, Alinea Læseklub, 2019, 64 sider