// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » John Malam: Den utrolige historie om Pompeji m.fl.
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

John Malam: Den utrolige historie om Pompeji m.fl.

Skrevet af den 22. januar 2020 – 05:19Ingen kommentarer

Der er nu ikke noget som børnebøger, der serverer fede illustrationer og faktaoplysninger. Og børn elsker den slags. Et super godt bud på en ny serie af børnebøger, der rummer alt det, er ”Den utrolige historie om ….”

Bøgerne er udkommet på Forlaget Straarup & co. og fortæller i hver sin bog Den utrolige historie om…. Pompeji, ninjakriger, den første flyvemaskine og Den kinesiske mur. En håndfuld emner, som nysgerrige børn vil kaste sig over.

I ”Den utrolige historie om Pompeji” får man fx. en introduktion til hvor Pompeji ligger, hvordan man levede der. I historien følger vi en slave, der arbejder for en familie i byen og igennem hele bogen er der informationer om Pompejis omegn, amfiteatret og gladiatorkampe og til sidst om hvordan vulkanudbruddet opstår og ødelægger byen.
Eksplosionen er vist trin for trin med forklaringer på magma, pimpsten, askeskyer og bagerst i bogen findes en ordliste med de ord, der kræver en ekstra forklaring.

Bøgerne er skrevet af forfattere, der er uddannet indenfor historie og som gerne vil formidle viden på en måde, der bliver vedkommende for børn. De mange fine illustrationer understreger de gode fortællinger og bringer også lidt humor ind i de til tider barske historier.

Det fungerer simpelthen så godt at få historie og fakta ind på denne måde og man kan kun ønske sig, at der kommer mange flere i serien med de utrolige historier.

John Malam, Den utrolige historie om Pompeji, på dansk ved Lisette Agerbo Holm, Straarup & Co. 32 sider, 2019