// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bjarke Schjødt Larsen: Zombot-krigen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Bjarke Schjødt Larsen: Zombot-krigen

Skrevet af den 13. januar 2020 – 05:35Ingen kommentarer

Så kom der endelig endnu en Game Master-bog i serien. Bog nr. 4 – Zombot-krigen. Bøgerne handler om Sajid og Kara, som er en del af Task Force Q, der skal bekæmpe den onde Wizard, der har åbnet en portal mellem computerspillenes og vores verden.

Superskurken Wizard skal stoppes, og derfor får Task Force Q et nyt medlem; Karas bror Kay. Kay er bare ikke en holdspiller, og inden de får set sig om, er Kara og Kay uvenner. Der er ingen tid til fnidder, for Wizard har skabt en kæmpe zombothær, og snart er Task Force Q-basen i fare for at blive invaderet af zombotter. De må handle hurtigt.

Alle Game Master-bøgerne starter med en oversigt over, hvem der er Game Masters, skurke og holdleder. Det er virkelig en god ide og nemt for børnene at forholde sig til. Glemmer de en karakter, kan de altid gå tilbage til oversigten.

Jeg må sige, at Bjarke Schjødt Larsen har ramt plet, hvad angår at finde et spændende og tidssvarende emne til de 8-10 årige. For hvilken forælder har ikke lyst til at se sine poder med en bog i hånden fremfor foran en skærm? Bøgerne har et lixtal på 12 og kan læses selvstændigt.

Bjarke Schjødt Larsen: Game Master 4, Forlaget Alvilda, 43 sider, oktober 2019