// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Simon Kernick: Gravpladsen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi, Spænding

Simon Kernick: Gravpladsen

Skrevet af den 2. februar 2020 – 05:55Én kommentar

Med Gravpladsen har Simon Kernick taget hul på en ny serie, samtidig med at bogen er nummer to i serien om kriminalassistent Ray Mason. Det bliver spændende at følge, for den starter med et brag af en krimi.

Liget af en ung kvinde, der forsvandt under en ferie i Thailand i 1990, bliver fundet på en gammel katolsk skoles grund. Hvordan er hun kommet fra Thailand til England, og hvad er der sket med hende? Kriminalassistent Ray Mason bliver kontaktet af hendes ekskæreste, som var sammen med hende i Thailand. Han hævder at vide, hvad der skete med hende, og hvem der slog hende ihjel, men vil kun fortælle det til Mason.

Det går hurtigt op for Mason, at det er meget magtfulde mennesker, han jager, og at de ikke skyr nogen midler for at sætte ham ud af spillet og undgå at blive afsløret. Han befinder sig snart i allerstørste livsfare. Det samme gør alle andre med forbindelse til den gamle sag, og da endnu et lig bliver fundet, må Mason hente hjælp fra en tidligere betjent for at stoppe den skånselsløse morder.

Jeg havde ikke stiftet bekendtskab med Simon Kernick før, men jeg blev meget positivt overrasket og skal helt sikkert læse mere fra hans hånd. Engelske krimier kan altså bare noget helt særligt, som man ikke finder i nordiske eller amerikanske krimier. Der er en lune og humor, som adskiller dem, og de er sjældent blodige med overdrevent mange grusomme detaljer. Jeg er vild med det. Plottet i Gravpladsen er velgennemtænkt – det er underspillet og alligevel skarpt.

Kriminalassistent Mason er til en dejlig forandring ikke en falleret, lettere alkoholiseret, nedslået og selvdestruktiv mand, hvilket ellers har været en gennemgående trend i krimier de seneste mange år. Han har dog en noget særpræget fortid, som har sat sine spor i ham og givet ham ar på sjælen.

Bogen er komponeret på lidt speciel måde, hvor kapitlerne skifter mellem jeg-fortæller (Mason) og en 3. person-fortæller. Det tog lige et par kapitler at vænne sig til, men det fungerer rigtig godt, især fordi bogen er bygget op omkring flere forskellige historier, som flettes sammen til slut. Samtidig er kapitlerne korte, hvilket gjorde, at jeg fløj igennem fortællingen på ingen tid. Historien er nemlig så god, at man ikke kan lægge bogen fra sig.

Se også anmeldelsen af den første bog i Ray Mason-serien her. Hvis du i øvrigt er til engelske krimier, kan jeg også varmt anbefale Peter James’ serie om Roy Grace.

Simon Kernick, Gravpladsen, Forlaget Jentas, 334 sider, oversat af Per Vadmand, november 2019

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.