// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Andersen: Den glemte inkvisition
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie

Lars Andersen: Den glemte inkvisition

Skrevet af den 10. oktober 2019 – 07:59Ingen kommentarer

Danmarks retsplejelov er fra 1919, og kan således fejre 100 års dag i år. Det er der bestemt grund til at fejre, for dansk retspleje var før da mildest talt tilbagestående. Mange (inkl. mig selv) har nok troet, at den moderne retspleje kom til Danmark med demokratiet i 1849, men sådan forholdt det sig ingenlunde.

Ved 1800-tallets begyndelse var Danmark regeret af en enevældig konge, og i årene op mod århundredets midte var det ikke just retssikkerhed og frihedsrettigheder, der var på kongernes dagsorden. I stedet byggede dansk ret på det såkaldte inkvisitionsprincip, hvor en forhørsdommer både havde rollen som politi, anklager, forsvarer og dommer i én person. Princippet var, at sagen skulle undersøges grundigt, den skyldige tilstå sin brøde, og at der derefter kunne skabes retfærdighed. Det var nemmere sagt end gjort.

Eksempelvis var det vigtigt at få den anklagede til at tilstå sin skyld, hvis vedkommende skulle dømmes. For at kunne opnå det, måtte man lægge et vist pres på vedkommende. Et moderat fysisk pres, kunne man sige, om end det moderate ofte kunne tages ud af sætningen – selv efter at tortur blev forbudt i 1837.

Et særligt trick for at få de tiltalte til at tilstå var at varetægtsfængsle dem til de simpelt hen gav op og tilstod. Alternativt kunne også deres familie blive arresteret, for så gav de sig til sidst, om ikke andet så fordi deres egen straf var mindre end den, deres familie blev udsat for. Om de så rent faktisk havde begået det, de var anklagede for, ved ingen.

Det inkvisitoriske system var på sine måder effektivt, og blev ikke afskaffet med junigrundloven. Når forhørsdommere rykkede ind i en landsdel, der var plaget af røverbander eller brandstiftelser, så havde det en enorm virkning at arresthusene blev fyldt med anholdte. Når man arresterede mange nok, så fik man ofte fat i de skyldige, og at man samtidig holdt uskyldige fangne i årevis bekymrede man sig mindre om. Det var jo for det meste alligevel samfundets bærme, man arresterede, så det tog man med.

I slutningen af 1800-tallet blev der dog offentligt ramaskrig efter en stribe skandalesager, hvor forhørsdommere havde været lidt for nidkære. Beviseligt uskyldige var blevet dømt efter en fremtvunget tilståelse, og den grynende arbejderbevægelse tog sagerne op og krævede retsreform med nævneting, forsvarere og dommere, der var adskilt fra anklagemyndighed og politiefterforskning.

Lars Andersen gennemgår meget præcist og velskrevet retstilstanden i 1800-tallet, og fortæller om inkvisitionsprincippet og dets udbredelse i dansk ret. Det var nyt for mig, at disse gammeldags principper holdt sig så længe i Danmark (men ikke nyt, at vi stadig er et af de vestlige lande, der varetægtsfængsler mest). Det er godt at blive klog på.

Skal man anke noget, så er det at case-historierne måske får lov til at fylde lige vel meget, når bogen kun er på 100 sider. Jeg mangler eksempelvis at der var brugt lidt mere plads på tiden fra systemskiftet til reformen i 1919, for det står stadig ikke klart for mig, hvorfor det skulle tage 18 år at få en reform på plads.

Den glemte inkvisition er seksogtyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr stykket.

Vi har anmeldt alle bøgerne i serien – skriv danmarkshistorier i søgefeltet i øverste højre hjørne, så finder du dem.

Lars Andersen: Den glemte inkvisition. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 10. oktober 2019