// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mick Herron: Slagteheste
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Agentroman

Mick Herron: Slagteheste

Skrevet af den 1. september 2019 – 05:22Ingen kommentarer

”Slagteheste” er lidt bagud på point allerede fra starten på grund af ordspillet på engelsk. Den originale titel er ”Slow Horses”, og den relaterer sig direkte til det sted i London, hvor detroniserede agenter fra MI5 bliver sendt hen, når de har kvajet sig. Det hedder Slough House, og selv det mere er en gadedør end et hus, så er det et øgenavn for et sted, du ikke vil hen – lidt ligesom at skulle til Slough. Når det er på plads, så er der heller ikke meget mere skidt at sige om denne oplevelse.

”Slagteheste” er den danske oversættelse af den første af det, der efterhånden er blevet til syv bøger i Herrons serie om Jackson Lamb og Slough House. ”Slow Horses” udkom i 2010. Oversættelsen kom i marts måned i år. Forhåbentlig har vi også de næste bøger i rækken i vente.

I ”Slagteheste” møder vi første gang en række MI5-agenter, der bare ikke er skabt til deres job. De har ved én eller flere lejligheder vist sig ikke at være deres opgaver voksne, så nu er de forvist til en bygning i London, hvor de tager sig af arkiver og kedelige skrivebordsopgaver. De er under ledelse af Jackson Lamb, der havde sin storhedstid sammen med ’dinosaurerne’ under den kolde krig.

Agenterne ved godt selv, hvorfor de er i Slough House, og det ved ’de rigtige agenter i hovedkvarteret også. Men en dag kommer Slough House i centrum af begivenhederne, da en agent pludselig er indblandet i noget, der kunne minde om en terrorhandling med omvendt fortegn. En gruppe hvide englændere har nemlig kidnappet en muslim og truer med at halshugge ham direkte på tv – for a vise, at de gerne vil tage kampen op med ekstremisme. Men tilsyneladende er en af englænderne undercover agent.

Herron skriver med humor og intensitet, og bogen er meget underholdende. Jeg har både læst den på engelsk og på dansk, og selvom Allan Hilton Andersens oversættelse er fin, så er han ganske fortabt, når Herron leger med det engelske sprog og laver finurlige hentydninger. Ikke overraskende er originaludgaven derfor en væsentlig bedre oplevelse, men Herrons særlige måde at bruge sin humor på er i den engelske udgave på grænsen til det groteske og falder lidt til jorden på dansk, hvor den bare virker underlig og malplaceret. Et eksempel på dette er, når en agent på et tidspunkt ikke får svar fra en død mand, der ligger i lokalet. I den engelske udgave trækker du på smilebåndet. I denne danske sidder du og tænker: ’Hvad? Nej, selvfølgelig!’

Men handlingen er fascinerende, og historien er skruet rigtig godt sammen, så det kan vi leve med. Og jeg vil på trods af de få sproglige finurligheder anbefale bogen som en herlig weekendoplevelse. Og så kunne jeg i særdeleshed godt se denne bog for mig som en film. Eller måske en mini-serie. Det kalder den lidt på.

Mick Herron: Slagteheste”, Forlaget Olga, 344 sider, udkom marts 2019.