// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Eva Tind: Ophav
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Eva Tind: Ophav

Skrevet af den 21. august 2019 – 07:15Ingen kommentarer

“Der er begivenheder, som forandrer os for altid.”

Advarsel: Begynd endelig ikke på denne fantastiske roman, hvis du ikke har tid til at læse den færdig med det samme. Det er nemlig fuldstændig umuligt at lægge denne gribende, rørende, smukke og poetiske page-turner fra sig, før allersidste side er vendt. Det er en stærk bog om moderskab, svigt og identitet. Om rødder, kunst og kultur. Om ensomhed, fremmedhed og familie. Underbygget med raffinerede symboler og universelle tematikker, skrevet i et sprog, der løfter værket hele vejen ind i verdenslitteraturen.

Bogen følger de tre hovedpersoner, Kai, Miriam og Sui. En far, en mor, en datter. Vi følger dem via en række korte nedslag i deres liv i et flereårigt tidsspænd. Vi præsenteres først for Kai, der er i 40’erne og arkitekt. Han er far til bogens anden fortæller, den unge kvinde Sui. Første nedslag er i 2010, hvor Sui er i gang med at flytte hjemmefra og finde sit ståsted i livet. Kai har opfostret hende alene, og da hun flytter hjemmefra bliver Kai ramt af en dyb livskrise. Bogens tredje fortæller er kunstneren og egocentrikeren Miriam, der er mor til Sui.

Da Sui er ganske lille, forlader Miriam hende til fordel for sin kunstnerkarriere. Hun er en internationalt anerkendt kunstner, og har altid været sikker på, at hun ikke kunne få børn. Da hun som 51-årig bliver gravid, er overraskelsen kæmpestor. Hun ønsker ikke at være mor, men den 25-årige Kai vil meget gerne være far. Miriam både fraskriver og frabeder sig moderretten og forældreretten over Sui, og Kai bliver eneopdrager.

Efter at være blevet gift under pomp og pragt på det verdensberømte Tate Gallery, flytter Miriam til Japan med sin nye mand, som er en stenrig kunstsamler med alle forbindelserne i orden. Da hun pludselig mister ham, vender hun civilisationen ryggen, og køber en ødegård dybt inde i de svenske skove.

For at komme ud af sin depression vælger Kai at rejse til et alternativt samfund i Indien for genfinde sig selv. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og Kai identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sin evne til at helbrede andre med håndspålæggelse.

Da Suis kæreste er hende utro, forlader hun ham og opsøger Miriam i den svenske ødemark. Mødet forbliver uforløst, og Sui rejser videre for at besøge sin koreanske bedstefar, og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriakat, der lever af at dykke efter perler. Sui finder ud af, at hun er skabt til at være perledykker.

Fælles for de tre personer er deres søgen efter identitet – eller ophav. Den søgen giver en række overraskelser, som skaber spænding og bliver bogens episke drive. Samtidig beskæftiger bogen sig med en række meget aktuelle temaer. Fremmedhed og anderledeshed og søgen efter sine rødder – sit ophav – står helt centralt i bogen. Kais koreanske rødder får ham til at føle sig anderledes i Danmark – men også i Korea, hvor han ikke helt ligner en koreaner.

Denne anderledeshed beskriver Eva Tind på en overraskende og genial måde. Her er ikke kun tale om den ydre og hårde konfrontation mellem muslimer og etniske danskere. Kai er en velintegreret og berømt arkitekt, og det er hans indre følelse af fremmedhed og de konsekvenser, det har for ham, der skildres i romanen. Hans historie og udvikling er fascinerende at følge.

Romanen indeholder en lang række raffinerede symboler, som sender tankerne hen på Siri Hustvedt, når hun er allerbedst. De væsentligste og mest poetiske symboler findes i Suis noter. Centralt står muren, som Sui mesterligt kobler sammen med moderskabet. For lukker muren noget ude? Eller spærrer den noget inde?

Moderen, der forlader sit barn er et helt centralt tema i romanen, og får en spændende vinkel ved at blive koblet sammen med en mur. Både den konkrete mur, som Miriam er ved at opføre som kunstværk. Men også den mur, der er mellem mor og datter, mellem mennesker. Ordspillet mor/mur er genialt.

Samtidig står vandet/havet også som et centralt og raffineret symbol – og det er (naturligvis) her, at Sui finder hjem – og kommer op til overfladen som menneske.

Eva Tind skriver fremragende, æstetisk og poetisk, og har begået en smuk og gribende roman om at finde hjem, og om at finde sin form som menneske. Jeg slugte hver en side af dette imponerende værk med stor, stor nydelse, og anbefaler den på det allervarmeste. For hvem vil ikke gerne vide noget om (deres) ophav?

Eva Tind: Ophav, Gyldendal, april 2019, 290 sider.