// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Edward N. Luttwak: Coup d’etat
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » International Politik

Edward N. Luttwak: Coup d’etat

Skrevet af den 21. juli 2019 – 07:21Ingen kommentarer

Hvordan skal man egentlig gribe det an, hvis man gerne vil vælte en regering eller en diktator? Ja, det giver Edward N. Luttwak svaret på her i en bog, som ifølge forfatteren har været brugt som vejledning for mindst tre kupmagere.

Det er nemlig ikke mindre end en håndbog i statskup. Sådan helt ned i detaljer omkring hvordan tropperne på tidspunktet for kuppet skal rykke frem mod det siddende styres paladser, hvordan man inden kuppet finder de mest loyale støtter i militæret og hvilke budskaber man sender ud til befolkningen efter kuppet.

Bogen udkom første gang i 1968. Men er flere gange blevet opdateret. Senest i 2016, som er den version jeg har læst. Her er de udførlige tabeller over hvornår der har været kup i de enkelte lande, hvem der stod bag og hvad udfaldet blev, blevet opdateret.

Bogen er et ”must read” for oprørsfolk i afrikanske eller sydamerikanske lande. Men vi andre får også meget ud af den. For det handler ikke om militær strategi og militær sejr. Men om politisk strategi og politisk sejr. Om at kuppe sig til magten. Og uanset om man gør det i et land eller i en organisation, så er de grundlæggende principper de samme. Dem mejsler Luttwak meget konkret ud for os.

Desuden kan man have mange af tingene i baghovedet når man næste gang sidder og følger et kupforsøg på tv. Har de styr på tingene? Har de læst på lektien? Eller løber det hele ud i sandet fordi de ikke læste Luttwaks håndbog?

Edward N. Luttwak: Coup d’etat – a practical handbook. Harvard University Press, 2016. 264 sider.