// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jonas Kleinschmidt: Drengene
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Jonas Kleinschmidt: Drengene

Skrevet af den 15. juli 2019 – 06:31Ingen kommentarer

Drengene er en intens, velskrevet og super fed ungdomsroman om en gruppe drenge. Vi følger dem fra de starter i 0. klasse og til tiden omkring sidste skoledag. Romanen er skrevet i et ungt og troværdigt sprog og jeg er ganske sikker på at mange unge kan spejle sig i drengenes oplevelser. Det flyder med identitetsmarkører som bestemte musiknumre og bestemte drikkevarer, som er med til at gøre romanen utrolig aktuel.

Drengene spiller fodbold, skater, hører hip hop og laver ballade. Men de slipper for det meste fra det meste. Eller gør de?

Forfatteren Jonas Kleinschmidt er født i 1982, cand. mag. i dansk og arbejder som musikredaktør og kulturjournalist. Gad vide om han selv har drenge i udskolingen eller kan han selv kan huske, hvordan det var, da han kyssede første gang, om drukture med gutterne, om den crazy risikovillighed unge drenge er fyldt af, om mødet med porno og om den stærke fællesskabsfølelse, der findes i en tæt drengegruppe? Han formår i hvert fald at skildre drengenes liv, så vi tror på det hele romanen igennem.

Jeg læste bogen (og jeg er slet ikke i målgruppen som 42 årig kvinde) stort set i et stræk. Romanen har en underliggende uro fra starten. Men fornemmer at noget må gå galt. Og man slipper ikke drengene, før sidste side er læst. Jeg har en knægt på næsten 15 år, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kaster bogen i hans kuffert, når vi drager på ferie.

Drengene var nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for Børne – og ungdomsbøger og det var fuldt fortjent! Oplagt læsning til store drenge, der helt sikkert vil genkende drengenes tvivl og usikkerhed i rejsen fra små drenge til unge mænd. Og oplagt læsning til mødre, der har store drenge.

Jonas Kleinschmidt, Drengene, Turbineforlaget, 140 sider, 2018.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.