Jeg er ret pjattet med graphic novels fra Forlaget Cobolt. De har en bred vifte af genrer, men alle med et vigtigt mål for øje. Det være sig kvindefrigørelse, at springe ud som homoseksuel eller som her; en bog om noget så vigtigt som depression og angst.

Kunstneren Moa har krise, og hun ved ikke, hvad hun skal gøre for at komme ud af den. Eller rettere sagt hvilken begivenhed der skal til for at få hendes tilværelse til at shine. Hun kan ikke sove, men heller ikke tage sig sammen til at gøre noget derhjemme. Hun søger efter fyre på Tinder, der kan redde hende ud af hendes apatiske tilværelse, og får et match med en kendt tv-fyr.

Da Moa mødes med den langt ældre tv-fyr, opdager hun hurtigt, at han ikke er noget for hende. Han er til gengældt forgabt i hende eller fantasien om hende. Det tricker hendes panikangst, men tænder på samme tid også noget i hende. Måske er det ikke så slemt at have en til at passe på sig, så længe han ikke vil have sex med hende.

Bogen er holdt i sort-hvide farver med pastelfarvede indslag. Moa er tegnet stor og klodset med et lillebitte hoved og store markante ører, der ofte skifter til rosa, alt efter hvilket ubehag hun føler i den givne situation. Hun er ikke afbilledet smuk, men bliver omtalt som en sær skønhed – hvilket kun vises i glimt, når hun gør sig til og skal på date, eller når hun i sine tanker fremstår som en smuk manga-figur.

Det specielle ved netop graphic novels er, at et billede siger mere end tusinde ord. Følelsen af ubehaget ved de forskellige situationer, Moa kommer ud i, følelsen af at være havnet i en krop, som på den ene eller andet måde føles akavet, lyser ud af alle billeder. Angsten i hendes krop er til at tage at føle på.

Fucker hele tiden op er både morsom og tragisk og fyldt med små guldkorn hele historien igennem. Det er Moa Romanovas litterære debut, og jeg må sige, hun gør det godt.

Moa Romanova: Fucker hele tiden op, Forlaget Cobolt, 184 sider, juni 2019