Det er langt fra alle, der kender til Skagensmaleren Laurits Tuxen – eller rettere, kender til Tuxens gebet som Europas førende hofmaler. Men Tuxen er på alle måder et bekendtskab værd. Udover de smukke og stemningsfulde billeder af det mondæne sommerleben på Skagen, malede Tuxen nemlig også mesterlige og storslåede portrætter fra kongehuse i hele Europa. Den nye storslåede bog “Tuxen – De kongelige billeder” samler for første gang Tuxens verdensberømte kongelige portrætter og malerier i én bog.

Af forunderlige grunde er den verdensberømte hofmaler og Skagensmaler Tuxen et relativt ubeskrevet blad i den danske kunsthistorie. Men det råder de to kunsthistorikere Lise Svanholm og Thyge Christian Fønss-Lundberg, hvoraf sidstnævnte er specialist i kongelig kunst, heldigvis bod på.

Bogen fortæller ikke blot den spændende historie om de europæiske kongehuses kulturhistorie – den fortæller også historien om en dybt sympatisk og hamrende talentfuld maler, der, utroligt nok, aldrig slog bredt igennem i sin samtid. En maler, der havde diplomati og temperament til at betræde de bonede gulve – men som også havde mod til at stå ved sit kongelige oevre i en tid, hvor kongehusene var langt fra populære.

I 1883 blev Tuxen bestilt til at portrættere selveste kong Christian 9. samt at male et stort billede af den danske kongefamilie i havesalen på Fredensborg Slot – det blev til det berømte maleri “Fredensborgbilledet”, som hænger på Christiansborg Slot den dag i dag. Maleriet blev startskudet til Tuxens imponerende karriere som international hofmaler – der fulgte nemlig hurtigt opgaver fra Rusland, Grækenland og dronning Victoria fra England i kølvandet på Fredensborgbilledet.

Laurits Regner Tuxen blev født den 9. December 1853 i København. Allerede som ung viste han talent for at tegne, og som 15-årig blev han indskrevet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Tuxens malerier er kendetegnet ved en sublim lys- og farveopfattelse, som gjorde, at han præcist, og med en uhørt detaljerigdom, kunne skildre kongehusenes overdådige interiør og ditto rober. Med sine virtuose penselstrøg gengav han den fuldstændig unikke, sanselige fornemmelsen af knitrende silkebrokade, glimtende krystalprismer, den blødeste hermelin, glødende bronze og lysende brillanter, som var kendetegnende for datidens hoffer.

Bogen er meget smukt trykt og malerierne er så godt gengivet, at man både kan forstå og mærke Tuxens unikke taktile materialegengivelser. Derudover har bogens forfattere valgt at forstørre udvalgte detaljer af malerierne, så man virkelig kan fornemme den storslåede detaljerigdom, som Tuxen så sublimt gengav. Allerede på første side præsenteres vi for et udsnit af en imponerende kongelig kjole skabt i guldbrokade og besat med eksklusive hermelinkanter. Her ser man tydeligt malerens eminente penselstrøg, som tilfører den dekadente robe en ekstra sanselighed. Man får simpelthen lyst til at stryge hånden henover billedet for at mærke de bløde, skønne materialer.

De enestående malerier sættes i relief af malerens skitser, og Tuxens store talent kommer fuldstændig til sin ret – hans indre glød brænder simpelthen ud til os fra bogens sider. Alle bogens billeder er beskrevet med informative billedtekster, som giver et spændende indblik i kongehusenes kulturhistorie.

De kongelige opgaver åbnede mange døre for Tuxen. Han blev en kendt skikkelse i det europæiske kunstliv, og som en af de ganske få kunstnere opnåede Tuxen den ære – sammen med Vilhelm Hammershøi – at male sit selvportræt til det verdensberømte italienske kunstmuseum Uffizierne, som har en samling af uvurdelige værker fra den italienske Renæssance.

Men i de revolutionære år gennem 1800-tallet var det ikke velanset at være hofmaler – det var ganske enkelt uhørt at stille sit kunstneriske talent til rådighed for “bundne og ufrie” bestillingsopgaver til den lidet populære kongelige magt. Tuxen måtte stå på mål for talrige spydigheder fra både anmeldere og sine kunstnervenner. Men maleren stod ved sit oevre. Og det kan vi prise os lykkelige over i dag, hvor vi kan nyde de mesterlige malerier.

I dag betegnes og kendes Tuxen stadig som Skagensmaler. Sideløbende med sit virke som hofmaler, fik Tuxen nemlig afløb for sin forkærlighed for friluftsmaleri, da han i 1870’erne opdagede Skagen, som på det tidspunkt var en ret ukendt og isoleret nordjysk fiskerby. Her boede han i kortere og længere perioder. Han blev en central del af kunstnerkolonien Skagensmalerne, og var drivkraften bag etableringen af Skagens Kunstmuseum. Alligevel betragtede samtididen ham som umoderne, og han forblev overset fra sin død i 1927 og helt til 1980’erne, hvor kongefamilien og det royale atter blev populært i bredere kredse. Ud over de kongelige billeder, indeholder bogen indeholder flere af Tuxens skønne skagensmalerier, som emmer af sommer, sol og det særlige Skagenlys.

Bogen viser den store respekt for virtuosen Tuxen, som han rent faktisk fortjener. Og det er meget glædeligt, at de to forfattere får genindskrevet Tuxen i den danske kunsthistorie. Det har han på alle måder fortjent. Den storslåede bog anbefales til alle kunstelskere, og alle dem, som interesserer sig for den kongelige kulturhistorie og de overdådige garderober og gevandter.

Bogen er rigt illustreret med både kendte og hidtil upublicerede billeder.

Thyge Christian Fønss-Lundberg og Lise Svanholm: Tuxen – De kongelige billeder, Forlaget Frydenlund, 30. november, 2018, 252 sider.