// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Renée Toft Simonsen: Tiberius Tudefjæs og Skrid-Elvis
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Renée Toft Simonsen: Tiberius Tudefjæs og Skrid-Elvis

Skrevet af den 22. september 2014 – 22:46Ingen kommentarer

Juhu! Endnu en bog om Tiberius Tudefjæs er på gaden.

Hvis du er en af de rigtig møgtrælse forældre, der ikke vil have dyr i huset, (ligesom Tiberius far) skal du nok ikke læse bogen. Jeg er en af de møgtrælse mødre, der ikke synes det er oplagt med flere levende væsner på matriklen, men jeg blev blød om hjertet og var lige på nippet til at sige ja til et kæledyr, da jeg læste bogen.

Som du nok allerede har luret vil Tiberius meget gerne have et kæledyr. Men den idé er hans far slet ikke med på. Derfor leger Tiberius med orme og snegle han finder i haven. Og nogen gange kommer han til at tage dem med ind i huset. De små dyr skal jo også have et sted at bo.

En dag finder Tiberius den sødeste hund i hele verden og vupti – de to bliver venner. Hans skolelærer Hanne med det store røde hår synes dog ikke at det er oplagt med en logrende glad hund i klassen, og derfor går de to nye venner hjem til Tiberius.

Tiberius er en sød, sympatisk lille fyr med hjertet på rette sted og med den fedeste fantasi! Illustrationerne er virkelig gode og jeg kan ikke forestille mig at Tiberius kunne se anderledes ud. Pernille Lykkegård tegner med detaljer, så der både er noget til børn og voksne. Test-lytteren på knapt 6 år fulgte spændt med i både fortællingen og tegningerne.

Tiberius Tudefjæs og Skrid-Elvis er helt på niveau med de andre bøger i serien, som vi også med begejstring har anmeldt her på sitet. Det er grundlæggende rigtig gode højtlæsningsbøger. Du kan læse anmeldelse af den første bog i serien her og den tredje i serien her.

Renée Toft Simonsen, Tiberius Tudefjæs og Skrid-Elvis, Politikens Forlag, August 2014, 32 sider.