Warning: Constant ABSPATH already defined, this will be an error in PHP 9 in /var/www/bogblogger.dk/public_html/wp-config.php on line 40
Klaus Krabbe – Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet https://bogblogger.dk - dansk blog med boganmeldelser Thu, 14 Jan 2010 20:48:21 +0000 da-DK hourly 1 Christian Grau: Mænd og biler https://bogblogger.dk/?p=2912 https://bogblogger.dk/?p=2912#respond Mon, 11 Jan 2010 21:06:50 +0000 http://bogblogger.dk/?p=2912 En anderledes bilbog, det må man sige. Udover gode billeder af masser af fede biler, får man underholdende koblinger mellem bil og ejer. Lige som den gamle sige med, at hunden er som sin ejer og omvendt. Selv synes jeg Saab er en rigtig fed herreøse, men den glimrer ved sit fravær i bogen. Til gengæld er der altså mange andre superseje biler med på de 250 sider.

Forfatteren Christian Grau bygger sine mange velskrevne iagttagelser på en længere karriere som blandt andet motorredaktør på bladet Euroman. Sproget er godt, og der er langt mellem fejlene. Faktisk har jeg stort ingen fejl fundet, og det er desværre ikke normen. Et enkelt sted, rent sprogligt, er jeg uenig med forfatteren. Jeg kan ikke forstå, at han “drejer i et rat”. Selv har jeg altid “drejet på et rat”. Men sådan er der jo så meget.

Nå ja, uden at vide det med sikkerhed, så skurrer det også en anelse i mine ører, når Grau i kapitlet God kørestil skriver “…at ligge der i venstre vejbane iført en Renault Traffic 1,9 diesel med 9.000 omdrejninger og en håbløs ambition om at virke kvik.” Jeg ved det ikke med sikkerhed, men helt ærligt: En Traffic diesel kassevogn drejer da ikke op til 9.000 omdrejninger? Det lyder efter min mening mest af alt som et potentielt motorhavari.

Men det er småtingsafdelingen og alt i alt er Mænd og biler en sjov og underholdende bog. Ikke at Christian Grau har ret i alle sine antagelser, langt fra mener nogle, men han får point for sin selvsikre måde at udtrykke dem på. Forfatteren kan virke ret grov i sine skråsikre klassificeringer af, hvem der kører i hvad, hvorfor og ikke mindst hvad bilvalget fortæller om den enkelte, men igen, hellere lidt kant end en bog der glider i et med tapetet.

“Nyd den frihed, bilen giver dig. Nyd, at du kan pakke bilen og køre, hvorhen du vil … Du er på vej, altså er du. Den dag, du ikke er på vej længere, er du død.”

Christian Grau, Mænd og biler, forlaget Trigger Happy, 252 sider, 2009. Pris: 298 kr. Fås i boghandlen og på saxo.com

]]>
https://bogblogger.dk/?feed=rss2&p=2912 0
Randy Leffingwell og Darwin Holmstrom: Harley Davidson Motor Co. https://bogblogger.dk/?p=2709 https://bogblogger.dk/?p=2709#respond Sun, 13 Dec 2009 21:00:16 +0000 http://bogblogger.dk/?p=2709 Lige siden Henry Fonda og Dennis Hopper i filmen Easy Rider cruisede tværs over USA (så langt som de nu nåede) iklædt patriotiske farver og læderfryns på deres ombyggede Harleyer med umanerlig lange forgafler, har motorcyklen Harley Davidson signaleret frihed og den amerikanske drøm.

Hvis man virkelig interesserer sig for den amerikanske motorcykel Harley Davidson, så er der ingen vej uden om den her murstenstykke og 2,2 kg tunge bog – Harley Davidson Motor Co.

Gennem 16 kapitler og godt 400 sider klæder bogen læseren på, så han m/k kan gå hele vejen til millionen i ethvert Jeopardy-spil, hvor spørgsmålene handler om den amerikanske motorcykel.

Harley Davidson producerede ikke bare motorcykler, men også golfvogne og sågar også en snescooter. Is-raceren fra 1930 Mead Ice Yacht model Whirlwind var egentlig bare et samlesæt, som kunne udstyres med en valgfri motor. Den, der er afbildet i bogen, blev udstyret med en 74-tommers Harley motor JDCB fra 1925, og is-raceren er et godt eksempel på, hvad der gør den her bog speciel.

Bogen handler ikke bare om alle Harley Davidson-motorcyklerne, men også om, hvad folk fandt på at proppe en Harley-kværn i, og ikke mindst fortæller bogen også om de mange mange spektakulære ombygninger, der altid har været knyttet uløseligt til Harley Davidson. I stedet for at bygge et historisk korrekt arkiv op omkring HD’s produktion har HD valgt at lade arkivet omfatte ombygninger af enhver slags. Typisk forbedrede racermotorcykler og spektakulære ombygninger som den FLH-1200 Electra Glide 1973, der af sin ejer blev pyntet med rhinsten for 15.000 kroner i forskellige farver og et veritabelt lysshow bestående af mere end 200 små lamper og lygter. HD købte den pyntesyge model i april 2000 af det ægtepar, som havde købt den som ny i 1973.

Kapitel tre hedder Kære far, køb mig en Harley Davidson og handler om perioden 1917 til 1923, hvor HD ud over motorcykler også producerede trædecykler. At HD også har produceret trædecykler, er et faktum mange ikke er klar over, og cyklerne ser faktisk rigtig gode ud.

Det er selveste Harley Davidsons arkiver, de to forfattere har fået lov at granske i deres jagt på alle de fantastisk mange forskellige HD-modeller, der har forladt fabrikken i Milwaukee I tidens løb. Fra den første med serienummer 1 forlod fabrikken i 1903 til 2008-modellerne FXCW Rocker og Buell 1125R.

Bogen har alt, hvad man kan ønske sig at vide om Harley Davidson inklusiv modellernes kendetegn og historie og mere end 600 billeder af det hele. Alt, hvad der mangler, er det karakteristiske brøl fra de store V-motorer.

Randy Leffingwell og Darwin Holmstrom, Harley Davidson Motor Co., forlaget Globe, 408 sider, november 2009. Teksterne er på både dansk og svensk.

]]>
https://bogblogger.dk/?feed=rss2&p=2709 0