// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jonas Dinesen
Forside » Jonas Dinesen

Jonas Dinesen

Navn: Jonas Dinesen
Født: 1983

Uddannet i litteraturvidenskab og anmelder primært skønlitteratur, herunder sci-fi, gys, komedie og spænding.

Hvad er den første bog, du har læst?
Jeg er næsten sikker på, at det første, jeg læste, har været eventyr af H. C. Andersens og Grimm – men jeg kan huske, at jeg i de små klasser i skolen var glad for Bjarne Reuter.

Hvilken bog har betydet mest for dig?
Der er to specifikke læseoplevelser, som har hjulpet mig på vej. I første omgang var det Tolkien. Her startede jeg ”naturligvis” med Ringenes Herre. Jeg var imponeret over helheden af det univers, han havde skabt. Dernæst læste jeg nogle år senere Danteklubben af Matthew Pearl, som ledte mig direkte videre til Dantes Den guddommelige komedie, og herefter var jeg solgt.

Hvilke bøger har du ikke lyst til at læse?
Jeg prøver at være åben for alle genrer, men jeg har det svært med biografier.

Hvilken bog ville du ønske du havde læst?
Der er flere klassikere, som jeg gerne vil læse, men det har især naget mig med flere værker af Brontë-søstrene.

Hvad gør en bog god?
At den har en tilpas grad af uforudsigelighed og samtidigt er loyal over for sin genre.

Hvilken forfatter burde have/have haft Nobelprisen i litteratur?
Fjodor Dostojevskij ville have fortjent den ære.

Anbefal en bog
Idioten af Dostojevskij. En fortælling med meget på hjertet og en ren pageturner. Og så var jeg så heldig at få lov til at anmelde Stephen Kings novellesamling Fuldt mørke, intet lys. Den er bestemt værd at læse.

Bonusinfo
Jeg arbejder deltid som redaktør, og jeg arbejder – langsomt – på selv at få skrevet en bog og udgivet den.