// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Thorkild Hansen: Slavernes Kyst
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historisk roman

Thorkild Hansen: Slavernes Kyst

Skrevet af den 11. oktober 2007 – 12:263 kommentarer

Thorkild Hansen: Slavernes Kyst
Det er svært at have en fast mening om Thorkild Hansen. Mange elsker hans bøger og har slugt hele forfatterskabet, mens andre direkte kalder det underlødigt og forkaster det som egentlig litteratur.

Hansen har en særlig evne til at blande fiktion med historisk stof. Hans evne som researcher er eminent, og selvom mange andre forfattere i dag har taget formen til sig, så er Thorkild Hansen den bedste i genren her i landet.

Hans bøger har da også fået stor betydning. Havde vi ikke fået “Det lykkelige Arabien“, var der ingen danskere, der havde hørt om Carsten Niebuhr, og spørgsmålet er, om ikke netop Hansens skildring af den store ekspedition til Yemen har været medvirkende årsag til, at vi netop har brugt millioner af offentlige kroner på “Galathea 3”?

Jeg selv var begejstret for “Det lykkelige Arabien“, og havde set frem til at give mig i kast med den store slave-trilogi, der indledes med “Slavernes Kyst” (omfatter også “Slavernes skibe” og “Slavernes øer“). Trilogien blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris, så der burde jo være noget musik i den.

“Slavernes Kyst” er fortællingen om, hvordan den danske stat bedrev handel med slaver fra Guinea og udførte de stakkels negre til De vestindiske Øer på de store Atlantskibe.

Det er en drabelig fortælling, og da den kom frem var der flere “afsløringer”, som alle historikere enten havde overset eller samstemmende fortiet. Eksempelvis at Danmark måske var det første land til at opgive slaveriet på de caribiske øer, men vi fortsatte i adskillige år med at “høste” afrikanere og sælge dem videre. Det har sikkert vakt opsigt engang, men det stod også i min historiebog, da jeg gik i skole, så der er ikke meget nyt i det.

Ej heller kan det i dag ryste os, at det ikke var hvide danskere, der tog på jagt med net og bedøvelsespile for at fange negrene, men at det var afrikanske høvdinge, der solgte deres krigsfanger til danskerne for sprut, krudt og kugler.

At det er Thorkild Hansens skyld at min historiebog var opdateret og korrekt er uomtvisteligt, men der er altså ikke mange “historiske guldkorn” at komme efter i Hansens bog for en nutidig læser. Desværre.

For det er desværre disse “historiske sensationer”, som bogen er bygget op omkring.

Når man dertil lægger, at “Slavernes Kyst” ikke just er en stilistisk nydelse og at fortællestilen oftere irriterer end begejstrer, så kom denne signatur i hvert fald frem til en noget ambivalent følelse, da bogen blev sat tilbage på reolen.

Hansen inddrager sig selv – forfatteren – direkte i teksten, og veksler mellem historiske dokumenter, personernes tanker og så en meget underlig gengivelse af sine oplevelser på turen rundt på “slavekysten” i en VW 1300. Disse causerier er skrevet i 2. person ental (altså du-form), og hele bogen igennem står det uklart, hvorfor i alverden, læseren skal tiltales som værende forfatteren. Er bogen blot et avanceret forsøg på en auto-psykoanalyse af forfatteren og egentlig slet ikke tiltænkt udgivelse i denne form?

Der er for meget tomgang og snik-snak i lange passager, og forfatteren springer alt for mange mellemregninger og historiske udredninger over. Det er eksempelvis let at forstå, hvorfor slavehandlerne tænker som de gør, men de danske embedsmænd og politkeres handlinger hverken forklares eller udlægges.

“Slavernes Kyst” har givet vakt opmærksomhed i 1967, da den udkom, men hverken historien, fortællingen eller de litterære kvaliteter tilsiger, at den moderne læser får meget ud af den.

Thorkild Hansen: “Slavernes Kyst“, Gyldendal, 1967.

3 kommentarer »

  • Jeg er uenig i din vurdering, jeg syntes selv at slave-trilogien var både spændende og velskrevet. I øvrigt er Peter Øvig Knudsen vel det nærmeste, vi i dag kommer en Thorkild Hansen?

  • Øvig er i hvert fald glimrende udi genren. Og tydeligvis meget inspireret af Hansen. Men modsat Øvig, så kan Hansen ikke finde ud af at holde sig selv ude af historien. Og det styrker den faktisk ikke.

  • Rikke Olsen siger:

    Jeg er fuldkommen uenig i anmeldelsen. Jeg mener at sproget og stilen er fængende og velskrevet. Dertil mener jeg at triologien er utrolig relevant da der ikke eksisterer anden almen tilgængelig litteratur om emnet i Danmark. Jeg vil på det kraftigste anbefale triologien!

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.