// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Maise Njor: Mit liv som mundlam – og hvordan man lærer at sige fra
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer, Livsstil

Maise Njor: Mit liv som mundlam – og hvordan man lærer at sige fra

Skrevet af den 9. november 2011 – 17:11Ingen kommentarer

Denne bog reklamerer med at være en selvhjælpsbog for folk, der hader selvhjælpsbøger. Og det er måske rigtigt nok. Hvad der i hvert fald er rigtigt, er, at jeg har et meget anstrengt forhold til selvhjælpsbøger og at jeg faktisk kom meget godt ud af det med denne her bog.

Bogen er inddelt på en rigtig god måde med kapitler, der handler om henholdsvis chefen, kæresten, vennerne, manden på gaden mv. – kort sagt alle dem, du kommer i clinch med fra tid til anden. Hvert kapitel indeholder sjove, chokerende og mærkelige hændelser fra virkeligheden og man undres over, hvordan mennesker opfører sig overfor hinanden. Bl.a. er der er episode, hvor Maise fortæller om en ven, der havde lavet en lige lovlig frisk indfletning i trafikken, som så efterfølgende fik en knytnæve i ansigtet af den bilist, hun kørte ind foran, da denne kom og bad hende om at rulle vinduet ned.

Hvert kapitel starter ligeledes med et sangcitat, der skal sætte den tematiske ramme for kapitlet, hvilket er meget sjovt de første par gange, men som bliver lidt et irritationsmoment for mig siden hen. Det virker en anelse anstrengt, at hun død og pine har skulle finde en passende sang til hvert emne. Det er en meget stram skabelon, bogen er bygget op omkring, og derfor er der heller ikke ret mange overraskelser undervejs. Som læser ved man præcis, hvad der venter på siderne og det er en anelse kedeligt.

Dette er også en bog, hvor man har meget ondt af sig selv. Det er altid de andres skyld og dem, der er strenge mod os, får også fraskrevet ansvaret, for det er jo på grund af noget i deres barndom, at de er sådan. Desuden går mit haderåd nr. 1 igen gennem hele bogen: sig ”når du siger/gør sådan, så får det mig til at føle, at…” – nej nej og atter nej! Og da det også går igen i kapitlet om chefen, er jeg nødt til at sige, at det er verdens dårligste råd og kun er noget kvinder bruger, og det fremmer på ingen måde vores sag.

Hun får heldigvis rundet godt af på disse punkter til sidst i bogen ved at indrømme, at det indtil nu har været en lang klagesang over, hvor dumme alle andre er, men at hun selvfølgelig også selv går over folks grænser fra tid til anden. Og jeg hader ikke denne her bog, selvom jeg hader selvhjælpsbøger, så hun havde ret. Måske er jeg bare ikke målgruppen for selvhjælp i øjeblikket, for i virkeligheden sidder jeg og tænker, at folk bare skal tage sig lidt sammen og så er problemet løst.

Maise Njor, Mit liv som mundlam – og hvordan man lærer at sige fra, Gads Forlag, September 2011, 190 sider.