// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Renée Toft Simonsen: Karlas kamp
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Renée Toft Simonsen: Karlas kamp

Skrevet af den 30. november 2011 – 18:05Ingen kommentarer

Karla går i 5. klasse. Det har hun egentlig slet ikke lyst til, for det er dødsygt at gå i Karlas klasse hvor deres nye klasselærer Palle, forpester dagligdagen for eleverne.

Karla føler sig syg, har lyst til at blive hjemme og får ondt i maven bare af at tænke på Palle og hans modbydeligheder. Hun kan ikke forstå det skal være sådan og da hun får snakket med bedsteveninden Katrine om det, bestemmer de sig for at gøre noget ved det.

De allierer sig med Kristian og Kasper fra klassen og snart har de lavet en hemmelig klub, med et formål – nemlig at slippe af med Palle. Men det kan være svært at gennemskue konsekvenserne når man kun går i 5. klasse og den hemmelige klubs missioner går alt for vidt.
Samtidig er der uro derhjemme.

Karlas mor bruger meget tid hos veninden Cecilie som er meget syg og Lillebror gennemlever sig egen sorg, da hamsteren Mulle dør en temmelig tragisk død og Lillebror har bogstavelig talt, svært ved at give slip.

Karla fornemmer også at der er andet på spil i familien, et opbrud og ændringer vil vende op og ned på Karlas liv.

Karlas Kamp er sjette bog i serien om Karla. Karlabøgerne rammer målgruppen rigtig godt, med problemer, sorger og glæder som mange kan forholde sig til. Det er ikke altid nemt at navigere mellem at være barn og ung, når man gerne vil klare det hele selv, men også gerne vil trøstes lidt når man er ked af det.
Renée Toft Simonsen er psykolog og forfatter og har haft stor succes med bøgerne om Karla.

Renée Toft Simonsen, Karlas Kamp, Politikens Forlag, 2011, 204 sider