// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Cath Kidston: SY!
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby

Cath Kidston: SY!

Skrevet af den 11. december 2011 – 21:34Ingen kommentarer

Hvis du kender Cath Kidstons karateristiske mønstre, er der lækkerier at finde i den nye bog SY! med mønstre på over 40 enkle sy-projekter, der er lige til at gå til.

Det er blevet meget in at sy, strikke og hækle og det afspejler sig også i bogverdenen, hvor man ser mange fine gør-det-selv-bøger. I denne bog er der projekter for nybegynderen og for den øvede. Du finder mønstre på puder, tasker, tæpper, forklæder, ipodholder og meget mere. Hver opskrift er udførligt beskrevet og sværhedsgraden er angivet, så du ved hvad du kaster dig ud i.

I starten af bogen er en fin gennemgang af udstyr og materialer og her finder du også afsnit, hvor de der drilleting som fx kantebånd, lukninger og lynlåse vises med gode billeder og beskrivelser.

En virkelig sjov ting ved denne bog er, at der medfølger en færdigklippet taske i det fineste stof, der lige er klar til at gå i gang med. Så der er ingen undskyldning for ikke at være kreativ og finde symaskinen frem. En anden ting jeg vil fremhæve ved bogen er at det medfølgende mønsterark er med mønstre i fuld størrelse til alle bogens projekter.

SY!, Cath Kidston, Nyt Nordisk Forlag, 2011, 160 sider