// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Søren Kristensen: Jylland tur/retur
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Chick lit

Søren Kristensen: Jylland tur/retur

Skrevet af den 10. november 2011 – 21:04Ingen kommentarer

Chick lit – i Jylland – af en mandlig forfatter!
Jep – i ”Jylland tur/retur” møder vi den meget forelskede Christina fra København. Hun er vild med italiensk mode, hun blogger og spiser sushi og kommer helst ikke udenfor indre København – altså med mindre at det er til en af Europas hovedstæder med lækre modehuse. Allerhelst de italienske modehuse.

Men der er jo næsten ikke grænser for, hvad man vil gøre, når man er virkelig forelsket, selvom det betyder, at Christina må rejse til Jylland – med tog – for at holde jul – med svigerfamilien.

Indtil nu har hun krøbet udenom, når der var mulighed for møde svigerfamilien, men nu skal det være. Christina ankommer til stationen i det mørke vestjylland, hvor svigermor står klar til at hente hende og hendes bagage. Og så starter juleferien!

Det er ikke småting Christina bliver udsat for og hun er den grad på udebane, både sprogligt, fysisk og mentalt. Og bedst som det hele ser sort ud for Christinas forhold og julen i det hele taget, er der hjælp at hente, fra et uventet sted.

Søren Kristensen debuterede i 2010, med bogen ”SOS Sommerferie”, og er nu på banen med ”Jylland tur/retur”. Bogen er meget underholdende og man sidder med krumme tæer og følger Christina der kaster sig ud i lidt af hvert, i håbet om at gøre et godt indtryk.

Og indtryk – det gør hun, men det bedste råd hun får på turen, er at være sig selv.
Bogen er let-læst og i chick lit genren, men underholdningen er i top og der er mange jyde/københavnerfordomme der står for skud, så det er umuligt ikke at trække på smilebåndet undervejs. Derudover er forside illustrationen bare helt genial og lige i skabet! Fed detalje.

Søren Kristensen, Jylland tur/retur, Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, 243 sider, 2011