// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sara Shepard: Lying game – Den enes død
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Ungdomsroman

Sara Shepard: Lying game – Den enes død

Skrevet af den 9. oktober 2011 – 16:42Ingen kommentarer

Emma er plejebarn og har levet en omtumlet tilværelse med mange svigt og skuffelser. Hun nægter at lade det ødelægge hendes liv, men drømmer om en fremtid med flere muligheder. En dag finder hun ud af at hun har en tvillingesøster, Sutton, som har alt det som Emma drømmer om. Hun vil gerne mødes med hende og får via sin computer kontakt til Sutton og de aftaler et møde.

Emma forlader alt og er klar på et nyt liv – hvad hun ikke ved er, at hendes nye liv er Suttons liv – for Sutton er død. Emma ender med at overtage søsterens identitet, kæreste og veninder. Men den der myrdede Sutton, følger med i alt hvad Emma gør og Emma kan umuligt overskue konsekvenserne af hendes nye liv.

Bogen er virkelig spændende og temmelig uhyggelig. ”Den enes død” er første bind i en planlagt serie på i alt 4 bøger; Lying game. Den rammer godt ind i tidens ungdomsromaner med en blanding af fantasi og virkelighed. Veninder, kærester, håbløse forældre og en eller flere mordere på fri fod.
Forfatteren Sara Shepard har også skrevet best-seller serien Pretty little liars, som også kører som en tv-serie.

Sara Shepard, Lying game, Den enes død, Politiken, 320 sider, 2011