// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach: Sådan virker verden
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach: Sådan virker verden

Skrevet af den 28. september 2011 – 21:272 kommentarer

Børnebøger skal anmeldes med børn – det er disse bøger et fremragende eksempel på. Huxi Bach og Iben Maria Zeuthen har skrevet 2 børnebøger i serien ”Sådan virker verden” – den ene handler om kroppen den anden om naturen. Det er en masse små historier der giver forklaringer på hvordan verden fungerer, eller i hvert fald ifølge Iben og Huxi.

Jeg har læst alle historierne højt for en stor flok børn, der sad med store øjne og sagde: eeiiii helt ærligt – det’ løgn! Og de har ret, det er de vildeste løgnehistorier, med de skøreste forklaringer på hvordan verden fungerer.

Vidste du fx at når man nyser, er det fordi der sidder 2 små mænd oppe i næsen og skændes om hvem der ejer næsetippen? Eller at himlen først var hvid, men for at se alle de fine skyer, blev den malet lyseblå?

Historierne fænger og starter mange sjove samtaler, men da de i en af bøgerne påstår, at det kun er mænd der har skæg, blev jeg afbrudt af en 6-årig pige, der meget insisterende kunne fortælle, at det havde hendes mor i hvert fald også!

Bøgerne passer godt til både piger og drenge og er super til oplæsning. Tegningerne af Stine Rosenberg er helt fantastiske og understreger den humoristisk tone i bogen rigtig godt. Børnene gætter på, hvad den næste historie handler om, så snart de ser de fede tegninger.

Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach, Sådan virker naturen, Sådan virker kroppen,Politikens Forlag, 2 x 40 sider, 2011

  • Ja det er en fantastisk bog og jeg er fuldstændig enig i at Stine Rosenberg har ramt helt rigtigt med tegningerne. Og håber at se flere bøger med hendes illustrationer.

  • Mette Andersen

    Jeg glæder mig til at læse den bog højt, når min dreng bliver større. Den lyder da alletiders.