// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Cecilie Sofie Svensson: Sødt, sådan!
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Mad og drikke

Cecilie Sofie Svensson: Sødt, sådan!

Skrevet af den 14. september 2011 – 19:40Ingen kommentarer

Efteråret banker på døren, det blæser og bladene falder af træerne. Det kan nok være nærliggende at begræde tabet af sommeren, som egentlig aldrig kom, og nu er uigenkaldeligt væk.

Men hvis ikke man har lyst til at give sig hen til efterårsmelankoli, er det nødvendigt med lidt at stå imod med. Her er lidt hjemmebag altid en god løsning, og Cecilie Svensson står klar til at hjælpe dig med lækre opskrifter på alt det søde, hjertet kan begære i disse efterårstider. Hendes nye bog, Sødt, sådan!, indeholder noget til hverdagen, noget til weekendmorgenerne og noget til fest. Her er endda opskrifter på varme drikke, hvis efteråret virkelig skal jages på flugt.

Bogen er lækkert præsenteret med et billede til alle opskrifter og en god forklaring af fremgangsmåden. Opskrifterne er generelt nemme og ukomplicerede. Det er dejligt hjemligt og lige til at gå til. Opskrifterne er desuden en fin blanding af klassikere og nyere opskrifter. Jeg kan varmt anbefale både scones og bananbrød som en start på at jage efteråret på flugt!

Cecilie Sofie Svensson, Sødt, sådan!, Politikens Forlag, 240 sider, August 2011