// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tove Jansson:Mumitrolden – De samlede striber
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Tegneserie

Tove Jansson:Mumitrolden – De samlede striber

Skrevet af den 6. februar 2009 – 23:03Ingen kommentarer

Mumitrolden – De samlede striber nr. 1, er det første bind i en række på i alt 5. Planlagt således, at man hver gang spændt må vente et år på det næste bind. De fleste kender nok Mumitrolden fra børnebøgerne eller fra børnetallerkener eller lignende. En skøn, tyk, rund, hvid fyr med store øjne.

Denne gang er der dog ikke tale om en børnebog, men om en række striber, der indeholder i alt fire historier: Mumi og røverne, Mumi og familielivet, Mumi ved Rivieraen og Mumis øde ø. Man lærer Mumi at kende som sød. Naiv. Nem at nare. Og kærlig. Historierne er skæve og opfindsomme og man skal virkelig være i dårligt humør, hvis bogen ikke får smilet frem.

Bogen i sig selv er utrolig flot og lavet i den gamle bogstil med hård ryg, og den der slags nuprede papir på indersiden. I kontrast til de fine farver på forsiden af bogen, er resten af bogen dog sort/hvid.

Hvis du vil læse mere om mumitrolden kan du klikke ind på mumitroldens danske hjemmeside. Tove Jansson (1914-2001) var finlandssvensk forfatter, maler og tegner og opvokset i Helsinki.

Tove Jansson, Mumitrolden – De samlede striber, Carlsen Comics, 2008, Striberne blev første gang offentliggjort i THE EVENING NEWS 1953-59, 95 sider.