// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Søren Sjøgren: Med støvlerne på
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer, International Politik, Samfund

Søren Sjøgren: Med støvlerne på

Skrevet af den 8. september 2011 – 12:41Ingen kommentarer

I Danmark hører vi mest om Afghanistan, når der står død og ulykke på menuen. Og oftest når en udsendt dansk soldat er blevet dræbt eller såret i kamp eller på patrulje.

Men for de udsendte handler krigen ikke kun om den allestedsnærværende fare, men også om kammeratskab, følelsen af at gøre en forskel og det at være på og 100 procent til stede i en kampsituation.

I det hele taget fylder de intense træfninger og kammeratskabet så meget, at Søren Sjøgren under sin orlov i Danmark drømmer om at vende tilbage til sin tørre, snavsede og farlige base i Afghanistan.

Det er også den farlige hverdag i Irak og Afghanistan, som veteranen fra begge udsendelser Søren Sjøgren, beskriver i den fine fortælling ”Med støvlerne på”.

Her bliver der ikke brugt mange ord på den politiske situation i Danmark eller holdt lange forsvarstaler om hvorfor vi kæmper i Afghanistan. Til gengæld er vi med fra øvelsesterrænet i Danmark til kampene i Afghanistan. Alt sammen fortalt usentimentalt og lige ud af landevejen – uden unødvendig efterrationalisering.

Det har resulteret i en letlæst og spændende bog om hvordan livet egentligt er for vores udsendte soldater i et af verdens farligste lande.

Søren Sjøgren, Med støvlerne på, Gyldendal, 288 sider, August 2011.