// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » John Stephens: Det smaragdgrønne atlas
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

John Stephens: Det smaragdgrønne atlas

Skrevet af den 15. september 2011 – 07:383 kommentarer

Kate, Michael og Emma lever i troen på at deres forældre stadigt findes, mens de flyttes til endnu et nyt børnehjem. Men denne gang er det anderledes. De er de eneste børn i et stort hus. Et hus der naturligvis skal udforskes, en dør åbner sig, hvor der ingen var før og blandt gulnede papirer finder de en bog med blanke sider. En bog der suger dem tilbage til en tid, hvor Heksen hersker og huset er fyldt med børn.

Hurtigt går det op for de tre, at Heksen jagter bogen med de blanke sider, og med livet som indsats må de både undslippe hendes lange kløer og redde børnene. Heldigvis få de hjælp fra flere sider. Den viltre skovmand Gabriel vinder den viltre Emmas hjerte og kæmper ved deres side. Michael der hele sit liv har været dybt fascineret af dværge, får sin sag for da de skal overbevise en meget speciel dværgekonge om at hjælpe dem i kampen mod Heksen og selfølgeligt er der en troldmand der kan hjælpe med alle de løse ender….

Det Smaragdgrønne Atlas er hæsblæsende fantasy, hvor forfatteren, John Stephens, ikke er bange for at lade sine hovedpersoner træffe forkerte valg – hvilket gør historiens forløb svær at gennemskue. Bogen er god underholdning med kant, hvor man glæder sig til næste bind i serien.

Det smaradgrønne atlas er første del af trilogien Bøger fra Begyndelsen. Næste bind udkommer i 2012. Besøg trilogiens engelske hjemmeside.

John Stephens. Det smaragdgrønne atlas. 432 Sider. Alvilda. Udkommer 15.09.2011. målgruppe 10+

  • Jeg hørte om John Stephens’ bog “Det smaragdgrønne atlas”, på engelsk kaldet: “The Emerald Atlas”, da jeg forrige måned var i England. Indtil videre har jeg kun hørt rosende ord om denne fantasy bog. Derfor regner jeg med,at min kusine, der elsker netop denne genre, får den i julegave. Er helt sikker på, at hun nok skal blive henrykt.

  • Emil Blichfeldt

    det er jeg også helt sikker på – jeg er spændt på hvordan serien udvikler sig – om den kontinuert får større dybde og nuance i personerne eller om den vælger at gå mere i dybden med de fantastiske væsner

  • Jeg tror forfatteren igennem både første og næste bog går virkelig i dybten med de forskellige karaktere – både de vigtige og bi-personerne, så læseren får dem rigtig at kende på godt og på ondt. Desuden håber jeg, at den kommer til at indeholde alle de vigtige aspekterne, som en god fortælling bør indeholde: magi, drama, kærlighed, utrolige skæbner, ulykkelige skæbner og spænding!