// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Morten Hesseldahl: Blodet fra Solsortesletten
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Spænding

Morten Hesseldahl: Blodet fra Solsortesletten

Skrevet af den 2. september 2011 – 13:17Ingen kommentarer

Blodtørstige fanatikere fra krigene på Balkan. Forvirrede Københavner-eksistenser og en fanatisk lektor, der brænder for det serbiske folks rettigheder. Det er nogle af karaktererne i Morten Hesseldahls roman.

Personerne vikles ind i blodige konflikter og storpolitik. I centrum er Iben, der ikke rigtig kan få styr på livet. Hverken kærligheden eller studier har givet hende et anker i livet, og teenagedatteren Sara er godt på vej til at glide ud af hendes liv. Den tidligere klassekammerat Thomas står foran et stort gennembrud som tegner, og indtil det sker ernærer han sig ved indbrud for vennen Oliver. Det er under et af disse indbrud, han støder på en stærkt mishandlet mand, der ligger med en balje benzin mellem benene og et stearinlys, der er godt på vej til at futte det hele af. Næsten alle involvererede ender med at være på flugt fra nogle meget bestialske hævnere.

Det er stort tænkt, vi er vidt omkring, og der er meget historisk lærestof i bogen. Man kommer ind under huden på flere af personerne, især Iben, men desværre bliver det lidt for meget. Tunge eksistentielle spørgsmål kan godt høre hjemme i en thriller, men så skal plottet være ultraskarpt, og handlingen drevet noget mere energisk frem end i ”Blodet fra Solsortesletten”.

Blodet fra Solsortesletten, Morten Hesseldahl, Modtryk, 277 sider, August 2011.