// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » William D. Hartung: Prophets of war
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Samfund

William D. Hartung: Prophets of war

Skrevet af den 22. august 2011 – 15:27Ingen kommentarer


Heftig lobbyisme, lidt bestikkelse og en lille smule held har gjort Lockheed Martin til verdens største våbenproducent, der er involveret i alt fra missiler over klyngebomber og CIA-fængsler til F-22 og JSF-kampfly. For hver 10 dollars Pentagon bruger på indkøb af materiel går 1 dollar til LM, der har måttet reddes fra fallittens rand af den amerikanske stat og som har flere fejlslagne udviklingsprojekter i milliardklassen på samvittigheden.

Det fremgår af William D. Hartungs bog “Prophets of war” med undertitlen “Lockheed Martin and the making of the military-industrial complex”, som er udkommet i år. Bogen handler om LM og om hvordan firmaet er blevet den mastodont og enorme politiske magtfaktor, som er tilfældet. LM brugte i 2009 15 millioner dollars på lobbyvirksomhed og kampagnebidrag. Virksomheden havde i 2008 kontrakter med den amerikanske stat for 36 mia. dollars, heraf 29 mia. med Pentagon.

William D. Hartung er chef for “the arms and security initiative” ved The New America Foundation, som er en politisk non-profit tænketank. Hartung er bestemt ikke Facebook-fan af LM, men bogen er heller ikke et utroværdigt subjektivt partsindlæg. En kritisk men alligevel rimelig objektiv og sober gennemgang af virksomhedens historie og metoder fra en forfatter, som tidligere har skrevet bøger som “And Weapons For All” og “How much are you making on the war, Daddy”, der har undertitlen “A quick and dirty guide to war profiteering in the George W. Bush Administration”.

Lockheed Martin står bag det ene af de tre kampfly, som de danske politikere kan vælge imellem, når de efter et valg skal spendere 15-20 mia. kroner på nye kampfly. Derfor er det interessant at blive klogere på det store selskab, som det amerikanske forsvar ikke kan leve uden. Fordi det levere så mange og så centrale ting til dem.

William D. Hartung: “Prophets of war”. 2011.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.