// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » David Lebovitz: The Sweet Life in Paris
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Mad og drikke

David Lebovitz: The Sweet Life in Paris

Skrevet af den 30. juli 2011 – 15:43Ingen kommentarer

En amerikaner i Paris. Det lyder som en film, men er noget mere jordnært – om end ikke mindre underholdende. The Sweet Life in Paris er en samling af anekdoter og opskrifter baseret på forfatterens oplevelser som tilflytter til Paris. For bogen beskriver hans transformation fra trés americain til noget tættere på at være parisien, og de to ligger bemærkelsesværdigt langt fra hinanden. Her er kultursammenstød a la carte, og det er rigtigt god underholdning.

David Lebovitz er dessertkok af profession og har arbejdet på en af Californiens bedste restauranter, Chez Panisse, i mange år. Han har udover The Sweet Life in Paris skrevet fem kogebøger, alle centreret om det søde køkken. Så de omkring 50 opskrifter er i sig selv værd at interessere sig for, selvom mange af dem er meget enkle – men det enkle kan jo ofte være det bedste!

Opskrifterne er dog ikke som sådan pointen med bogen, forfatterens baggrund til trods. De er mere en eftertanke til de historier, der bliver fortalt. Derfor er opskrifterne heller ikke kun fra det franske køkken, men er både creme de la creme fra Frankrig og alt det, som forfatteren savner i Paris. Og ulig forfatterens andre bøger er der her også blevet plads til andet end søde sager.

Bogen er vittig, velskrevet og særdeles underholdende. Den kan varmt anbefales som lidt let og velsmagende underholdning, hvad enten man nu har tænkt sig at bruge opskrifterne eller ej. Bogen er sporadisk illustreret, også hvad angår opskrifter, men de gode beskrivelser og det underholdende element opvejer manglen på billeder.

Du kan få en smagsprøve på forfatteren og hans opskrifter på hans blog.

David Lebovitz, The Sweet Life in Paris, Broadway Books, 2009.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.