// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lise Bidstrup: Aralis Hemmelighed
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Lise Bidstrup: Aralis Hemmelighed

Skrevet af den 17. juni 2011 – 11:38Ingen kommentarer

Teenageren Adela er meget mod sin vilje på vej mod en kedelig ferie hos sin mormor og morfar. Hvis det ikke var for den mærkelige gråhårede dreng Alec, ville det nok have været en meget stille måned.

Men Alec hiver hende med ind i en verden, hvor dyr og mennesker smelter sammen, en verden hvor Adela har nøglen til at bringe fred eller krig.

Aralis er en basalt spændende bog, der kan anbefales, hvis man kan lide fantasy med børn i hovedrollen. Der er dog et par steder i bogen hvor Lise Bidstrup kommer lidt for hurtigt frem, det er lidt som om at forfatteren vil have for mange elementer med til for få sider – det ville have klædt bogen at være en serie istedet for et enkelt bind.

I modsætning til mange andre bøger er Aralis Hemmelighed ikke bare forfatterens eget værk. Den er blevet til i samarbejde mellem forfatteren Lise Bidstrup og en lang række børn, der er kommet med forslag til væsner, personer og skurke. Derfor er en af de spændende elementer ved bogen at finde ud af, hvad der er forfatterens egne ideer og hvad der er ideer fra børn. Læs bogen og se om du kan finde svarene på nettet.

Lise Bidstrup, Aralis Hemmelighed, Facet, 155 sider, April 2011, Målgruppe= Drenge og piger 12+.