// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Christel Amundsen (red.): Juhuu! Jeg kan læse mere
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Christel Amundsen (red.): Juhuu! Jeg kan læse mere

Skrevet af den 5. juli 2011 – 07:52Ingen kommentarer

At øvelse gør mester undrer nok ingen. Men at en syv ugers sommerferie kan få stor betydning for et barns læsefærdigheder er der nok færre, der tænker over.

En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at de børn, der læser i deres ferie udvikler deres læsning, mens børn der ikke gør det, går tilbage i deres læseudvikling. Så det er bare med at fylde på af gode læseoplevelser under ferien – der er heldigvis en del at vælge imellem for både store og små.

Et godt bud på læsselv-ferielæsning er den netop udkomne Juhuuu! Jeg kan læse mere. Målgruppen er de børn, der har knækket læsekoden. Historierne har lixtal fra 9-25 og er derfor typisk for børn omkring 8 år / 2.klasse. Der er både korte og lange historier, og nemme og svære historier. Det kan være en fordel, da der både er mulighed for en hurtig positiv læseoplevelse ved de korte historier, og mulighed for at fastholde den unge læser i længere tid ved de længere historier.

Vi møder syvsovere, riddere, børn der driller, Rødhætte og trolde og vi får sågar også en spøgelseshistorie. Der er 152 siders gode læseoplevelser for både drenge og piger. Så snup endelig bogen med i kufferten sydpå eller nyd den i skyggen under æbletræet i haven og hold læseevnen ved lige selvom det er ferietid.

I samme serie er tidligere udkommet Juhuu! På vej i skole og Juhuu! Jeg kan læse.

Christel Amundsen (red.), Juhuu! Jeg kan læse mere, 152 sider, Juni 2011, Høst & Søn / Rosinante.