// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » S.J. Bolton: Blodhøst
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman, Spænding

S.J. Bolton: Blodhøst

Skrevet af den 1. juni 2011 – 20:18Ingen kommentarer

Familien Fletcher har bygget deres drømmehus i en lille by i Nordengland for at udleve deres drøm om livet i et lille, trygt samfund. Men livet i Heptonclough er ikke trygt. Beboerne i den lille by er ikke venlige over for den nye tilflytterfamilie, og de møder fra starten modstand over at have bygget deres hus så tæt på kirkegården.

Deres tiårige søn Tom bliver drillet i skolen, og han begynder at høre stemmer og se ting, som ikke kan passe. Hans forældre tror, at han er ved at blive skør, men flere og flere mærkelige tilfælde gør familien opmærksom på, at noget ikke er som det skal være.

En aften vælter den gamle mur mellem deres hus og kirkegården, hvilket resulterer i, at en gammel grav brydes op, og de finder tre små pigelig. Men der var kun begravet én lille pige. Familien bliver hvirvlet ind i en masse grusomme hemmeligheder, og det er umuligt for dem at gennemskue, hvem de kan stole på, og for sent bliver de klar over, at deres små børn er i livsfare.

Blodhøst er en virkelig spændende bog, og sproget er så godt og indlevende, at det nogle steder bliver lidt uhyggeligt. Jeg var vild med at læse den, den er original og velskrevet, og de knap 500 sider er lynhurtigt læst. Und dig selv denne læseoplevelse!

S.J. Bolton, Blodhøst, Mrs. Robinson, marts 2011, 494 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.