// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Henrik Dahl: Spildte kræfter
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Politik & debat, Samfund

Henrik Dahl: Spildte kræfter

Skrevet af den 30. maj 2011 – 21:26Ingen kommentarer

En sønderlemmende kritik af Helle Thorning-Schmidt var med til at tiltrække stor opmærksomhed til sociologen Henrik Dahls nye bog, da den udkom tidligere på måneden.

Det fik straks de tro Helle-støtter på barrikaderne med nedladende kommentarer om sociologen med det store hår. Henrik Dahl skriver om Thorning-Schmidt: “(…) hun hverken kan skrive eller improvisere. At hun har en begrænset almen viden. At hun ikke har noget nærvær. At hun ikke har nogen større visioner. At hun kort sagt ikke er i stand til at gå blot nogle få meter uden en rollator af stikord og briefinger og talepapirer, og til trods for den alligevel taler som en lydfil. Mangler hjælpemidlerne, er hun hjælpeløs og næppe i stand til at udvikle selv det mest enkle ræsonnement. At nogen kan tro, at hun egner sig til at være statsminister, kan derfor kun skyldes en blanding af ønsketænkning og vellykket mediehåndtering”.

En barsk omgang, men det var så også det. Hvad jeg har gengivet herover er hele hans kritik af HTS. Kritikken fylder 13 linjer i den 152 sider lange bog. Selvfølgelig skal forfatteren og forlaget bruge denne passus til at tiltrække opmærksomhed til bogen og dermed øge salget. Men det er desværre også med til at afspore debatten. For Henrik Dahl har faktisk nogle interessante synspunkter omkring hvor dårligt han mener venstrefløjen i dansk politik har klaret sig siden systemskiftet i 2001. Man kan være uenig eller enig med ham, men uanset hvad, så rejser han en meget interessant debat. For hvad har venstrefløjen at byde på i dag?

Henrik Dahls opråb tager udgangspunkt i hans egen livshistorie, og beskriver hvordan han hele tiden har set sig selv som venstreorienteret, men først sent bliver politisk aktiv. Han starter sin politiske flirt med at holde oplæg for SF’erne Steen Gade, Jørn Jespersen og Christine Antorini i slutningen af 1990’erne. De pønser på at lave et proeuropæisk udbryderparti fra SF, og sociologen skal hjælpe dem med at afkode vælgerbefolkningen. Projektet går i vasken da både Gade og Antorini finder jobs uden for Christiansborg. Men Henrik Dahl er ikke bleg for at erklære, at de tanker de tænkte dengang, er de tanker SF tænker i dag – bare mere end 10 år senere.

Efter flirten med SF bliver han draget ind i cirklerne omkring Poul Nyrup Rasmussen – dog uden at være registreret socialdemokrat. Og her undlader Henrik Dahl ikke at gøre opmærksom på, at Nyrup burde have lyttet noget mere til ham. Dahl og andre var efter en studietur til Labour og Tony Blairs England helt hooked på den såkaldte “tredje vej”. Men Nyrup købte ikke ideen. Og det var ifølge Dahl derfor Nyrup tabte regeringsmagten i 2001.

Denne bedrevidenhed og “hvis bare de havde gjort som jeg sagde”-holdning går igen flere steder i bogen, og man kan ikke andet end trække lidt på smilebåndet til sidst. Desuden skal vi de første 53 sider trækkes igennem en minutiøs beskrivelse af Dahls tidlige voksenår og hvilke tanker han gjorde sig, når han sad som weekendvagt i Forsvarsministeriets kommunikationscentral. Her havde jeg langt hellere set, at han var gået direkte til bidet. Det bliver på lange stræk mere en selvbiografi end en debatbog. Hans egen person kunne stadig være den meget virksomme røde tråd i fortællingen. Vi havde dog ikke behøvet hele forhistorien om hans studieår og lignende.

Hvis man kan abstrahere fra 13 linjer med kritik af Helle Thorning-Schmidt, 3-4 selvforherligende passager og en lidt for lang forhistorie, så er Henrik Dahls “Spildte kræfter” en udemærket lille hurtigt læst debatbog om det centrum-venstre, som mange sætter deres lid til skal give landet et tiltrængt systemskifte. Men et centrum-venstre som Henrik Dahl i virkeligheden mener har spillet fallit og er fortabt. Læs og døm selv.

Henrik Dahl: Spildte kræfter. Gyldendal 2011. 152 sider.