// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Isabel Abedi: Tæppet op for Lola
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Isabel Abedi: Tæppet op for Lola

Skrevet af den 22. maj 2011 – 20:13Ingen kommentarer

Tæppet op for Lola handler om Lola, og det er nummer 4 i serien. Bogen handler også om teater og venskab og jalousi. Her er en lille fortælling om bogen.

Lola og hendes klasse skal spille Snehvide og de syv små dværge. Lola og hendes bedste veninde vil gerne være med, og de glæder sig meget. I Sydens Perle, hendes fars restaurant, skal de lave en lille scene, og de bliver opdaget af en berømt instruktør, som laver film.

Hun er ved at lave en film, som hedder Draculas døtre, men hun har ikke fundet nogle til at spille døtrene. Så hun spørger om de vil med til casting. Det er dog ikke kun dem, der er tilbage. Der er to andre, og så sker der noget.

Jeg synes, det er en rigtig god bog, fordi man kan leve sig ind i historien, og hvis man godt kan lide teater som jeg, er den endnu bedre. Når man kan det, kan man også leve sig ind i Lolas følelser, og man kan virkelig forstå, hvor irriterende det må være. Man bliver også lidt ked af det. Når man først kommer i gang med bogen, kan man næsten ikke stoppe igen.

Bogen er for aldersgruppen 9-12 år, og jeg synes, den er god til 9 og 10 årige. Måske også lidt for nogle på 11, men ikke til 12 årige. Først troede jeg, den var kedelig, men når man først kommer i gang, er den rigtig god. Man skal nok bare have læst en af de andre bøger, ellers er den lidt svær at forstå. Lolas bedste veninde hedder Flora, men hun bliver kaldt Flo, og det er nok lidt vigtigt at vide.

Tæppet op for Lola, Isabel Abedi, Turbine, 2011, 212 sider, Oversat fra tysk af Birgit Fuglsang.