// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ludvig Bjarkov: Kløvermarkens lykkelige flyvere med deres skrabede fly
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Ludvig Bjarkov: Kløvermarkens lykkelige flyvere med deres skrabede fly

Skrevet af den 1. maj 2011 – 13:592 kommentarer

Medmindre man er fuldstændig historieløs og kun har hovedet begravet i have- og eller kogebøger, så vil man vide at dansk flyvnings vugge står på Kløvermarken på Amager. For etableringen af Kastrup Lufthavn længere mod syd på den stolte ø, var det her, at landets flypionérer trådte deres barnesko i 1910’erne og 1920’erne med spartanske og skrøbelige propelmaskiner, som braste sammen for et godt ord.

Den nu afdøde Ludvig Bjarkov var en af disse modige mænd og blev en legende inden for dansk militærflyvning. I sit livs efterår skrev han bogen her, som er en god blanding af historier og beskrivelser fra Kløvermarken og egne oplevelser.

Når man sidder i et moderne jetfly og flyver til Ruhr-distriktet på 70 minutter, så er der fascinerende at læse om hvordan Bjarkov fløj fra Kløvermarken til Skive på knap fire timer i et åbent fly, hvor han selv hældte benzin på mens de fløj. Vel fremme i det jyske landede de på en tilfældig mark og blevet taget imod af den undrende lokalbefolkning. Selvom han omtaler personerne i tredjeperson, så er der ingen tvivl om, at flere af de mest vilde oplevelser er Bjarkovs egne. Ikke mindst da en testpilot skulle teste et flys evner og rev vingerne af i et voldsomt dyk over Kalvebod Brygge. Med nød og næppe fik han reddet sig ud og landede i det lave vand. En bedrift, der gjorde Bjarkov landskendt.

I tiden under og lige efter første verdenskrig var flyvning en spektakulær ting, hvor flyvere var helte og deres maskiner kunne få trafikken på jorden til at gå fuldstændig i stå når de cirklede over byen.

Bogen er en dejlig hyldest til disse prægtige vovehalse, der banede vejen for at vi andre i dag sætter os til rette og helt naturligt cruiser mod fjerne himmelstrøg.

Ludvig Bjarkov: Kløvermarkens lykkelige flyvere med deres skrabede fly. Erichsen, 1973. 112 sider.

2 kommentarer »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.