// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Niels Sønderby: “Kan jeg hjælpe den næste?”
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erhvervsliv, Samfund

Niels Sønderby: “Kan jeg hjælpe den næste?”

Skrevet af den 30. april 2011 – 08:11Ingen kommentarer

Jeg anmeldte for et års tid siden den franske Anna Sams En kassedames genvordigheder, som handlede om kunder og mødet med dem over kassebåndet. Bogen var en morsom og underholdende reminder om, at vi som kunder i høj grad selv er med til at afgøre om turen i Netto eller Føtex bliver god eller dårlig.

En dansk parallel er den netop udkomne “Kan jeg hjælpe den næste?“, som ifølge forsiden “indeholder tips og tricks til hvordan du bliver et hit hos dine kunder… og dig selv!” og som (vist nok) mest er tænkt som et morsomt og kærligt puf til de medarbejdere i de danske butikker, der nogen gange glemmer at deres opgave er at yde kunderne service.

“Kan jeg hjælpe den næste?” er skrevet af Niels Sønderby, som er idémager, tekstforfatter, foredragsholder og som har mere end 20 års erfaring fra kommunikation i reklamebranchen.

Det tog mig 20 minutter at læse udgivelsen og selvom jeg smilede flere gange undervejs, sad jeg bagefter med en fornemmelse af, at der mere var tale om et udpluk af powerpoints fra forfatterens foredrag end at der var tale om en decideret (sjov) bog. Hæftet slutter da også af med en reklame for forfatterens foredrag.

Der er dog gode pointer undervejs så som “Skal jeg købe dine varer eller vil du sælge dem til mig?”, som muligvis kan inspirere butiksmedarbejdere, men der er ikke tale om en uundværlig fagbog på Handelsskolen.

Niels Sønderby, “Kan jeg hjælpe den næste?”, Nyt Nordisk Forlag, April 2011, 84 sider, Hæftet, Grafisk Design Emil Gammelgaard.