// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Deborah Schneebeli-Morrell: Kreativ med æg
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby

Deborah Schneebeli-Morrell: Kreativ med æg

Skrevet af den 28. marts 2011 – 21:38Ingen kommentarer

Nu er der godt nyt for de kreative. Foråret skal fejres og lige om lidt er det påske, derfor er det oplagt at få fingrene i Kreativ med æg af Deborah Schneebeli-Morrell.

Bogen er fyldt med gode idéer til hvordan du med forskellige teknikker kan skabe dine egne flotte dekorative æg. Ægget er i mange kulturer symbol på liv og stærkt forbundet med foråret. Desuden er det noget som alle kan skaffe og det kræver ikke specielt udstyr at lave projekterne.

De fleste af æggene er lavet af pustede æg, de holder længe og kan findes frem år efter år eller bruges som en fin gave.

Mange af projekterne i bogen kan laves sammen med børn og de vil elske de fine karsehoveder. Der er også søde idéer med decoupage eller fine bånd. Æg beklædt med stof og flere forslag hvor æggene kan bruges i ophæng. Måske man også skulle kaste sig ud i at fremstille lækre chokoladeæg, med pynt af kandiserede violer.

Der er gode vejledninger til de forskellige æg og meget smukke billeder, der inspirerer til at gå i gang. Det er en fin blanding af traditionelle dekorationsmetoder og nye idéer.

Kreativ med æg, Deborah Schneebeli- Morrell, Tofino Books, 64 sider, 2011<