// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mogens Trolle: Safariguide
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Rejsebog

Mogens Trolle: Safariguide

Skrevet af den 14. marts 2011 – 20:05Ingen kommentarer

En safariguide. Intet mindre. En virkelig fin bog om Afrikas dyreliv, som også kan bruges som opslagsværk. Bogen præsenterer pattedyr, fugle og krybdyr med overskuelig tekst og en oplysende og overskuelig faktaboks.

Billederne er virkelig flotte og fængende og man mærker tydeligt det engagement der ligger bag. Manden bag bogen er Mogens Trolle, der er zoolog og ekspert i pattedyr. Han har rejst over hele verden, er naturfotograf og forfatter.

Bogen har taget tre år at lave og der er arbejdet i dybden med at researche indenfor den zoologiske forskning. Forfatteren er selv blevet overrasket i arbejdet med bogen, bla. over, hvor alsidige dyrene er, i forhold til den mere traditionelle opfattelse.

Bogen er oplagt for alle dyreinteresserede , men kan selvfølgelig også bruges som safariguide, hvis man planlægger en rejse til Afrika. Her præsenteres dyr fra savannen i Østafrika og det sydlige Afrika til Kalahari- og Namibørknen.

Se de skønne billeder af søde surikatunger, flokke af løbende gnuer og de sjove vortesvin med stødtænder og punkerfrisure og over 170 andre arter.

Mogens Trolle, Afrikas dyreliv, Forlaget Globe, 250 sider, 2011