// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Dennis Jürgensen: Kælderkrigerne
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Dennis Jürgensen: Kælderkrigerne

Skrevet af den 25. februar 2011 – 08:00Ingen kommentarer

”Værktøjsskoven var levende af farlige bjørne, som var i gang med ofringen af en smuk blå kvinde”.

Linus og Halfdan er to rollespilsnørder, der er ved at køre sur i de samme gamle eventyr. Derfor får de den handicappede pige Annika til at lave et nyt eventyr, der udspiller sig nede i hendes kælder.

I denne groteske kælderverden, hvor Linus og Halfdan forvandles til deres rollespilspersoner Leo Lynnæve og Jyrk Jernhandske, bliver de udsat for utallige crazy situationer. For eksempel når de kæmper sig gennem værktøjsskoven. En anderledes skov befolket af amokløbende ninjabamser.

Eventyret i kælderenuniverset er jagten på de forsvundne kronregalier. Undervejs får Leo og Jyrk hjælp af en lettere forstyrret robot og en underskøn sirene. Sirenen sår splid i de to teenagehjerter, der skjuler sig bag Leo og Jyrks brede bringer og havde forfatteren været en anden end Dennis Jürgensen, kunne man frygte at rejsen gennem kælderen ville forvandle de to nørder til unge mænd, der foretrak piger frem for et solidt venskab. Men med Dennis Jürgensen ved roret kan man læne sig trygt tilbage, nørder og labre tøser kan godt gå op i en højere enhed.

Dennis Jürgensen, Kælderkrigerne, Tellerup, 263 sider, 2010, Målgruppe primært drenge 10-14 år.