// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Nicole Boyle Rødtnes: Bitchen imellem os
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Ungdomsroman

Nicole Boyle Rødtnes: Bitchen imellem os

Skrevet af den 23. februar 2011 – 08:40Ingen kommentarer

Bitchen imellem os er en virkelig velskrevet brutal bog om mennesker, kærlighed og vold. Bogen er skrevet i et flydende sprog, den er gennemresearchet, men først og fremmest er personerne nuancerede og troværdige.

Hovedpersonerne er Astrid og Katrine, der begge bor i København og går i gymnasiet. Bogen kunne for så vidt have været en hyggelig fortælling om ungdomskærlighed, hvis det ikke var fordi både Astrid og Katrine elsker Alex.

Alex kan ikke længere overskue Katrine, der efter moderens selvmord har fået det dårligere og dårligere. Så da Alex tilsidst fravælger hende, gennemtæver hun Astrid. Hvert kapitel starter med et glimt af mishandlingen, så man som læser ved, hvad bogen vil slutte med. Heldigvis ødelægger det ikke spændingen, det bringer bare smerten tættere på.

Nicole Boyle Rødtnes skriver med en hudløs intensitet, der gør hendes personer og handling meget levende. Målgruppen er primært piger i alderen 12-16 år. Som voksen læser venter jeg dog alligevel med spænding på forfatterens næste bøger.

Nicole Boyle Rødtnes, Bitchen imellem os, Forlaget Facet, 172 sider, 2010.