// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Gaby Goldsack: Fantastiske flyvemaskiner
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog, Billedbog, Historie

Gaby Goldsack: Fantastiske flyvemaskiner

Skrevet af den 6. marts 2011 – 16:59Ingen kommentarer

Forældre med mindre børn kender glæden, når de ser et fly eller en helikopter komme ind over hovederne. Og selv ældre legebørn kan få et sug i maven, når man står på bakken på den berømte Flyvergrill ved Kastrup og ser de store aluminiumskonstruktioner brøle ned af startbanen for til sidst at lette mod himlen.

Det er den fascination som bogen Fantastiske flyvemaskiner appellerer til. Og det gør den godt.

Bogen indeholder et meget kort rids af flyvningens historie fra Wright-brødrenes første 1903-flyvning over Charles Lindberghs kryds af Atlanten i 1927 til Airbus-kæmpen A380.

Hvert nedslag er akkompagneret af små historier, en tegneseriestribe og lidt om nogle af de rekorder som forskellige pionerer har sat eller slået. Det egner sig ikke så godt som højtlæsning, men som læs-selv virker det bedre.

Bogens højdepunkt er dog uden tvivl de fem forskellige fly som du kan trykke ud af siderne i tykt pap. Flyene kan let samles uden brug af lim og bruges som svævefly. Hvert samlefly har desuden en lille historie, som kan bruges til at sætte fantasien i gang.

Gaby Goldsack, Fantastiske flyvemaskiner, Illustrationer af Lee Montgomery, Tegneserier af Anthony Williams, Oversat af Jens Christiansen, Forlaget Borgen, 12 sider.