// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Paul Ingrassia: Crash Course: The American Automobile Industry´s Road from Glory to Disaster
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Amerikansk, Erhvervsliv, Industrihistorie, På engelsk, Samfund

Paul Ingrassia: Crash Course: The American Automobile Industry´s Road from Glory to Disaster

Skrevet af den 10. februar 2011 – 13:33Ingen kommentarer

1. juni 2009 bad det amerikanske bilfirma General Motors, der dengang producerede Buick, Chevrolet, Saab, GMC, Cadillac, retten i New York om at blive beskyttet af de amerikanske love om betalingsstandsning, det såkaldte chapter 11.

Samtidig kæmpede Ford med en kæmpe gæld og solgte mærker fra, mens engang så stolte Chrysler blev overtaget af FIAT og den amerikanske regering. Finanskrisen havde reelt knækket de store bilfirmaer med base i Detroit, også kendt som the Big Three.

For bilgiganterne havde i mere end 10 år dumstædigt fokuseret hele deres produktion og udvikling på benzinslugende firehjulstrækkere i en blind tro på at benzinen ikke ville stige i pris. Så da olie- og benzinprisen steg og realindkomsterne faldt ramlede korthuset.

Men Paul Ingrassia argumenterer indædt i sin bog for, at kimen til katastrofen skal findes længere tilbage i tiden. For Detroit-firmaerne har begået bommerter, ikke mindst da Henry Ford II fik tilbudt Volkswagen efter krigen eller da han afviste et samarbejde med Honda om små motorer umiddelbart før den anden oliekrise i 1979.

Men de forkerte beslutninger blegner ved siden af den giftige kombination af håndsky bil-direktører og en aggressiv fagbevægelse, som Paul Ingressia kortlægger i sin bog.

I første halvdel af århundredet havde Ford ellers opfundet samlebåndet og effektiviseret produktionen, mens General Motors opfandt den moderne virksomheds måde at organisere sig på.

Men allerede i de amerikanske bilers storhedstid i 1960´erne er der sorte skyer i horisonten efterhånden som den amerikanske bilarbejderfagforening UAW får forhandlet bedre og bedre veritable livstidskontrakter igennem med bilfirmaerne.

Til sidst tjener en bilarbejdere tre eller fire gange så meget som andre ufaglærte, har alle helbredsudgifter betalt og har ret til en livsvarig pension efter 30 år uanset alder.

Det er fint så langt tid at markedet vokser, men på trods af de gode vilkår er kvaliteten på de amerikanske biler sjældent i top – og det bliver betragtet som et uforanderligt vilkår. Faktisk så uforanderligt, at da de japanske konkurrenter i 1970´erne under politisk pres vil til at samle biler i USA bliver det hilst velkommen af de amerikanske firmaer, ud fra en ide om at deres kvalitet også vil falde, når amerikanske arbejdere skal samle Hondaer og Toyotaer. Men sådan går det ikke helt…

Det er kombinationen af sådanne små historier og de store linier der gør Crash Course: The American Automobile Industry´s Road from Glory to Disaster til en interessant bog – også selvom man ikke nødvendigvis brænder for amerikanske biler. Af og til er fortællingen lidt ujævn, når der bruges lang tid på enkelte nedslag og kortere tid på andet, men rigtigt forstyrrende bliver det aldrig.

Paul Ingrassia formår helt basalt at gøre lidt mere end 100 års bil- (og samfunds-) historie vedkommende mens vi følger bilgiganterne tjene og spendere enorme milliardoverskud – mens de skubber gæld og et kæmpe udviklingsunderskud foran sig. Indtil de til sidst står i 2008-2009 med kæmpe firehjulstrækkere i sortimentet, ingen moderne miljøvenlige biler, en elendig byggekvalitet og op til 5 gange så mange pensionister som ansatte der skal brødfødes.

Det måtte gå galt og Paul Ingrassias historie er fortællingen om, hvordan de på overfladen succesfulde bilfirmaer kørte sig selv i grøften igennem mere end 30 år. Det er spændende industrihistorie, selvom vi kender slutningen.

Paul Ingrassia: Crash Course: The American Automobile Industry´s Road from Glory to Disaster. Random House. Januar 2010. 320 sider.