// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Knud HEINESEN: Min Krønike – 1932-1979
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Politik & debat, Politisk biografi

Knud HEINESEN: Min Krønike – 1932-1979

Skrevet af den 30. juli 2007 – 11:415 kommentarer

Socialdemokraten Knud Heinesens politiske CV er imponerende. At have været formand for det hedengange Radioråd i Danmarks Radio, forstander på ligeledes hedengange Roskilde Højskole og medlem af Folketinget i 14 år er i sig selv en imponerende bedrift.

Derudover har Heinesen bestredet poster som politisk ordfører og gruppeformand for sit parti samt været henholdsvis undervisningsminister og finansminister både under J.O Krags og Anker Jørgensens regeringer. Forhåbningerne til en erindringsbog fra en sådan mand er derfor store, og for mig opfyldte Min Krønike fuldt ud forventningerne – og mere til.

I bogens indledning slår forfatteren selv fast, at Min Krønike ikke er tænkt som en mulighed for at tegne et privat og personligt portræt. Det er netop bogens helt store styrke, at Heinesen elegant ikke lader sin forfængelighed friste, men i det store holder et skarpt fokus på politiske og samfundsmæssige begivenheder, processer og beslutninger, som han selv har oplevet og for en stor dels vedkommende deltaget i.

Læseren opnår en tilstrækkelig forståelse for, hvor det er, at politikeren Heinesen kommer fra i Min Krønikes første kapitler – og derefter er den ellers spækket med fremstillinger af dansk politisk historie fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne.

Sidste år, da erindringerne udkom, var mange optaget af specielt udfletningen af et par unge herrer, som den socialdemokratiske arbejderbevægelse sidenhen kom til at se meget til – hhv. Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Det er bestemt også oplysende og underholdende til tider, der sammen med ganske detaljerede (for en ikke-økonom) skildringer af, hvilke udfordringerne Danmark stod overfor i forbindelse med de oliekriserne i 1970’erne, giver et for denne læser nyt indblik i, hvad såkaldt ’Anker’nomics’ dækker over.

Det er tydeligt, at det har været forfatteren magtpåliggende at nuancere den debat blot en smule.
Men ellers er kapitlerne – alle som et – spændende. Heinesen bruger en del plads på at behandle forholdet omkring kristendom og Socialdemokratiet – der meget vel kan hives ind i moderne dansk kontekst. Det samme kan udredningerne i bogen om politisk indblanding i DRs affærer i høj grad også.

Mest overraskede de omkring 10 sider af bogen, der omhandler, hvad der startede som Socialistisk Debat og siden blev Socialdemokratisk Samfund mig. Socialdemokratisk Samfund blev stiftet på netop Roskilde Højskole i 1966, og havde til hensigt at diskuetere, hvorledes Socialdemokratiet bedst blev holdt på en politisk kurs, der flugtede med vedtagne principprogrammer. Heinesens omtale af SDS er interessant af specielt to årsager.

For det første pga. medlemsskaren. Af de, de var aktive i SDS, i 1960’erne blev tyve af dem ministre i senere regeringer – og to (Anker Jørgensen og J.O Krag) statsministre. For det andet fordi, at heller ikke dengang brød ledelsen af Socialdemokratiet sig videre meget om kritiske indspark og debat om partiets linje. Det er sandsynligvis kendetegnende for alle større partier  – men under alle omstændigheder, har forholdene ikke ændret sig så meget fra Heinesens 60’ere til i dag…

Bogen, der er første bind af to, er intelligent og humoristisk skrevet – på en måde, man ikke oplever ofte. Heinesen skrev ikke dagbog igennem den politiske karriere, men noterede derimod flittigt strøtanker og citater. Det gør blot bogen mere levende at læse.

Den socialdemokratiske historiefortælling er igennem de senere år blevet beriget med solide værker biografier og selvbiografier. I den forbindelse indtager Heinesens biddrag en vægtig plads.

Kristian Madsen, konsulent, har tidligere skrevet en anmeldelse af bogen, der er ganske læsværdig her.

Knud HEINESEN: Min krønike, 1932 – 1979. Gyldendal, 2006 , 380 sider