// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bo Lidegaard: Kampen om Danmark 1933 – 1945
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie, Politik & debat, Samfund

Bo Lidegaard: Kampen om Danmark 1933 – 1945

Skrevet af den 23. januar 2011 – 00:21Ingen kommentarer

Nogle bøger køber man og tænker: ”Det lyder sørme spændende. Den vil jeg læse i en sommerferie eller i de mørke vinteraftener”. Og så får den ellers lov til at stå på boghylden i flere år, for der er hele tiden noget nyere og mere aktuelt man liiiiiige skal have læst først. Sådan en bog har ”Kampen om Danmark 1933 – 1945” været for mig. Jeg købte den, da den udkom i 2005 og har først nu fået den læst. Men på den anden side, om man læser om besættelsen 60 eller 66 år efter den sluttede, gør nok ikke den store forskel.

Men her i intermezzoet mellem efteråret og julens syndflod af nyudgivelser og den forsinkede udgivelse af tredje bind af Poul Nyrups erindringer (perioden som statsminister), som vi ængsteligt venter på, har jeg kastet mig over Bo Lidegaards mammutværk om dansk politik op til og under anden verdenskrig. Så selvom bogblogger.dk på det seneste har udviklet sig til kun at være anmeldelser af nyudgivelser, så gør jeg her en undtagelse.

Hvis ikke man var en voksen mand/kvinde i 30’erne, og derfor er mere end 90 år gammel, så er bogen en grundig og nøgtern gennemgang af noget, som vi kun har hørt om i historietimerne. Her kommer vi blot langt længere ned i materien uden at vi mister overblikket og forståelsen af de lange linjer i den førte politik.

Styrken ved ”Kampen om Danmark 1933 – 1945” er netop, at den ikke blot starter den 9. april 1940, men at man får forhistorien med. Hvad var det for en politik, der blev ført og hvad var det for en virkelighed, der herskede i 1930’ernes Danmark og Europa? Med den vidensballast fører Lidegaard os ind i det politiske Danmark efter den 9. april og giver blandt andet en grundig gennemgang af hvordan det på nærmest mirakuløs vis lykkes os, med Scavenius i spidsen, at føre den siden hen så omdiskuterede samarbejdspolitik med tyskerne og samtidig fremstå troværdige over for Storbritannien og de øvrige allierede.

Bo Lidegaard tager ikke personlig stilling til om Scavenius og departementschef Svenningsen gjorde det rigtige, men han påviser meget klart hvilke positive effekter deres kontroversielle ageren havde. En ageren, der kun var mulig fordi der i Stockholm, London og Washington sad gode folk, der kunne tale den danske sag over for de allierede og forklare at alternativet havde været langt værre, hvis ikke vi havde samarbejdspolitikken.

Han fælder heller ikke dom over effekten af modstandsbevægelsens arbejde, sådan som andre historikere før ham ellers har gjort. Nogle gange med konklusionen at deres arbejde havde meget lille effekt. Det er ikke så meget selve sabotageaktionerne og det illegale arbejde, som Lidegaard kommer ind på. Han fokuserer på den politiske rolle modstandsbevægelsen spillede og især den rolle de gerne ville havet spillet. Her var man nemlig langt fra begejstret for den danske nærmest følgagtige tyskervenlige samarbejdspolitik, som opfattedes som virkelig pinlig for nationens selvopfattelse. Men det lykkes i krigens sidste år at få politikerne og modstandsfolkene til at slå ind på nogenlunde samme kurs. Modstandsfolkene, hvor af mange af de centrale personer har siddet trygt og godt i eksil i Stockholm og London under de fem mørke år, må dog se sig udmanøvreret af de klassiske politikere med de folkelige mandater i ryggen ved dannelsen af den nye regering efter befrielsen.

Titlen ”Kampen om Danmark” hentyder ikke blot til kampen mellem det etablerede politiske system og så modstandsbevægelsen, der mente de i højere grad havde folket bag sig. Den hentyder også til kampen om magten mellem de etablerede partier og kommunisterne. Om hvordan især Socialdemokratiet, med de kommende statsministre H.C. Hansen og Hans Hedtoft i meget aktive roller, kæmpede indædt for at indgrænse kommunisternes indflydelse.

Der er, ikke overraskende, skrevet hyldemeter på hyldemeter om Danmark under den anden verdens krig og et utal af delelementer i den fortælling er blevet gransket og beskrevet i bøger, afhandlinger og film. Så det er bestemt ikke fordi Bo Lidegaard fylder et tomrum ud og beskriver et kapitel i Danmarkshistorien, som ellers har stået hen i et mørke. Hans bog handler om den nok mest velbeskrevne periode i landets historie. Men han gør det på en meget letforståelig måde, hvor han ikke fortaber sig i desperat at skulle dokumentere en påstand, sådan som man nogle gange ser mere politiske historikere forsøge at påvise noget, som passer ind i deres overordnede verdensbillede. ”Kampen om Danmark 1933 – 1945” er en nøgtern men samtidig nuanceret og detaljeret fortælling om det politiske spil i Danmark i disse meget centrale år. Den giver os, der ikke var voksne dengang, en grundig gennemgang af hvad der skete, hvorfor man gjorde som man gjorde og hvad det på sigt betød. For den næsten umulige balancegang med samarbejdspolitik med den ene hånd og allieret i alt end af navn med den anden hånd, førte Danmark i gennem de fem år og sikrede at vi i 1945 kunne indtræde i den nye verdensorden på linje med de allierede lande og de lande, som Norge og Holland, hvor man havde været underlagt en meget mere fjendtlig besættelse. Vi kom ud af det med skindet på næsen og æren i behold.

”Kampen om Danmark 1933 – 1945” er en moderne hjørnesten i forståelsen af Danmarks politik i årene op til og under anden verdenskrig og Bo Lidegaard formår på fornem vis at gøre det letforståeligt og samtidig bevare tyngden i fortællingen. Han skøjter ikke hen over emnerne, men går derimod i dybden uden at man taber tråden. En fin balancegang, som ikke alle historikere og personer med meget stor viden om et emne formår. For det nytter ikke noget at have historien og have den understøttet af alverdens kilder, hvis ikke man kan formidle den. Men netop dette gør Lidegaard til UG med kryds og slange.

Næste opgave, mens jeg venter på Nyrup, må være Lidegaards to-binds værk udgivet i 2001 og 2002 om tidl. Statsminister Jens Otto Krag, hvor jeg for adskillige år siden gik i stå midtvejs i bind 1. Naaarhh, jeg har vist lige noget mere aktuelt jeg skal have læst først. Krag er jo død, så om jeg læser om ham i dag eller når jeg går på pension betyder vel ikke det store. Det er der dog så lang tid til, at jeg risikerer at siderne er gulnede.

Bo Lidegaard: ”Kampen om Danmark 1933 – 1945”. Gyldendal 2005. 630 sider.