// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Kepler: Paganinikontrakten
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Lars Kepler: Paganinikontrakten

Skrevet af den 13. januar 2011 – 07:00Ingen kommentarer

Årets bedste bog! Punktum.

Måske en anelse kækt at udtale sig om i januar måned, men hold op hvor er efterfølgeren til Hypnotisøren langt fra at være den svære to’er. Man skal afsætte tid til denne bog for du blive hooked fra første side. Hæsblæsende og virkelig spændende, tempo og en rigtig god historie, med politik, kærlighed og hard core konsekvenser.

Kriminalkommisær Joona Linna og den smukke Saga Bauer udgør et godt makkerpar i opklaringsarbejdet omkring en ung kvindes død. Hun bliver fundet på en motorbåd og Joona tror ikke på, at det er selvmord, hans stærke intuition siger ham noget helt andet. Hvem er den døde kvinde, hvorfor skulle hun dø og hvem var ellers med på båden? Der er noget mystisk ved det hele og det viser sig, at have en sammenhæng til et helt andet dødsfald, et mystisk fotografi og en dyb fascination af komponisten Paganini.

Historien er grum, personerne har karakter, plottet holder og du trækker først vejret normalt igen efter 570 sider.

Bag forfatternavnet Lars Kepler, gemmer ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril sig. De fik en bragende succes med Hypnotisøren og gemte sig i flere måneder bag kunstnernavnet. Bogen blev solgt til udgivelse i næsten 30 lande, før man vidste hvem forfatterne var. Denne gang er forventningerne tårnhøje, men de lever fuldt ud op til dem, med Paganinikontrakten, der udkommer i dag fra Gyldendals forlag.

Lars Kepler, Paganinikontrakten, Gyldendal, 582 sider, 2011